Krav om retfærdig fordeling ved folkeafstemning

Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen kræver ligestilling mellem ja og nej ved ny bevilling. SF og KD støtter at fordelingen skal være anderledes.
Af Ib Roslund
29. januar 2005

Formanden for Folketingets Europaudvalget Claus Larsen-Jensen (S) og undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har præsenteret den nye aftale om EU-oplysningsmidler som den store, brede enighed om en bedre fordeling af midlerne. Men efter at konsekvenserne af aftalen er ridset op i NOTAT og de EU-kritiske bevægelser har protesteret tegner der sig lydhørhed overfor kravet om en mere retfærdig fordeling af en særbevilling ved den kommende folkeafstemning.

"Jeg har hørt at der kommer nye penge i forbindelse med en folkeafstemning. Og jeg vil kæmpe med næb og kløer for en mere rimelig fordeling," siger Tove Videbæk, som er Kristendemokraternes medlem af Europaudvalget.

"De udmeldinger, jeg har hørt fra statsministeren, går på at pengene skal fordeles fair. Det har jeg tillid til," siger hun.

Nye medlemmer blev gidsler

Tove Videbæk overlod pladsen i Europaudvalget til partifællen Bodil Kornbech i september-december 2004, hvor aftalen blev endeligt indgået. Bodil Kornbech erkender overfor NOTAT at hun ikke var klar over konsekvenserne og fortryder tilslutningen til aftalen, som rykkede halvanden million kroner til ja-siden, der nu får dobbelt så meget som nej-siden.

Dansk Folkeparti (DF) skiftede Kristian Thulesen-Dahl ud med Jesper Langballe i udvalget i oktober. Langballe blev også taget til indtægt for at hans parti støttede aftalen, da den formelt blev indgået 30. december. Men det blev der ændret på, da

Folketinget skulle stemme om aftalen i forbindelse med vedtagelsen af finansloven før jul. Her stemte Dansk Folkeparti og Enhedslisten imod.

SF afviser ikke bevægelsernes krav

Keld Albrechtsen (EL) vurderede i begyndelsen af januar at Kristendemokraterne og Socialistisk Folkeparti (SF) ikke var bevidst om de økonomiske konsekvenser, da de indgik aftalen.

Europaudvalgsmedlem Anne Grethe Holmsgaard fra SF er imidlertid ikke utilfreds med konsekvenserne af aftalen. Men hun erkender at fordelingsnøglen ikke går ved en folkeafstemning.

"De her principper ikke kan bruges ved en folkeafstemning. Det er jo en ja eller nej afgørelse. Aftalen skal så være dækkende for alle synspunkter," siger Anne Grethe Holmsgaard.

Ved euroafstemningen i Sverige gav myndighederne nej-siden flere penge i støtte end ja-siden blandt organisationer udenfor Riksdagen, da støtten til Riksdagens partier gav flere til ja-siden. Kunne en lignende ordning komme på tale ved en ekstrabevilling i forbindelse med folkeafstemningen?

"Det vil jeg ikke afvise", svarer Anne Grethe Holmsgaard.

Deputation til Europaudvalget

Den svenske fordeling har været fremhævet af Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen, som en mulig model for en mere retfærdig ligestilling af ja- og nej-siden ved en forfatningsbevilling. Fredag den 14. januar sendte de to EU-kritiske bevægelser en deputation til Europaudvalget med krav om dette.

”Det er et demokratisk problem at man undertrykker nej-sidens betingelser,” sagde Ole Krarup fra Folkebevægelsen, mens Jens-Peter Bonde konstaterede at ”et parti som Det radikale Venstre med omtrent de samme antal stemmer som Junibevægelsen får bidrag tre eller sågar fire gange; ja-partierne får betalt i indgangen ved udgangen. men også i garagen og i udhuset”.

Ifølge landssekretær Poul Gerhard Kristiansen fra Folkebevægelsen blev der lyttet til bevægelsernes argumenter. Han ser frem til en fortsat dialog med Europaudvalget og Folketinget om sagen.

16,8 millioner til ja-siden – 7 millioner til nej-siden

I de store runde beløb minder den nye aftale om EU-oplysningsmidler om den gamle. Det samlede beløb er nemlig fortsat 20 millioner kroner om året, som det også var de sidste par år. Heraf afsættes 8 millioner til partier og bevægelser indvalg i Folketinget og Europaparlamentet. – fuldstændigt som før.

Det er fordelingsnøglen der er ændret. Især når det gælder puljen til partier og bevægelser i Folketinget og Europaparlamentet. Før blev halvdelen af denne pulje fordelt i lige store puljer som grundtilskud til alle partier og bevægelser. Den anden halvdel fordeltes med to trediedele til fordeling mellem Folketingets partier efter antal mandat og med en trediedel til ligelig fordeling mellem de to bevægelser. Det gav ja-siden en smule mere af denne pulje end nej-siden (4.180.000 kroner om året til ja-siden mod 3.839.000 kroner til nej-siden).

Den nye aftale ændrer betydeligt ved fordelingen af partierne og bevægelsernes pulje. Nu fordeles en trediedel i lige store puljer som grundtilskud til alle partier og bevægelser. En trediedel fordeles efter antal mandater i Folketinget. Og den sidste trediedel efter antal mandater i Europaparlamentet. Det giver ja-siden mere end dobbelt som meget som nej-siden (5.604.000 kroner om året til ja-siden mod 2.363.000 kroner til nej-siden).

Aftalen er tre-årig (2005-2007), så i alt får ja-sidens partier 16,8 millioner kroner, mens nej-sidens partier og bevægelser må nøjes med 7 millioner. I alt lyder ja-sidens gevinst på 4,3 millioner kroner.

Ikke særbehandling af Europabevægelsen

I den gamle aftale blev der oprettet en særlig organisationspulje på 2 millioner kroner årligt, hvoraf 1.066.000 kroner var øremærket til den EU-positive organisation Europabevægelsen. Derudover har de ligeledes EU-positive organisationer Europæisk Ungdom, Nyt Europa og Europa 2000 fået del i denne pulje, mens Fagbevægelsen mod Unionen fik af puljen et enkelt år.

I den nye aftale har organisationspuljen fået 2,2 millioner kroner. Og ifølge aftalens arkitekt - formanden for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen (S) – så er der ikke længere øremærket noget beløb til Europabevægelsen eller nogen anden organisation.

Taberne og vinderne

De to store vinder ved ændringerne var Socialdemokratiet og Venstre, der gik frem fra henholdsvis 1,192 og 1,225 milion til 2,010 og 1,659 million.

En mindre fremgang havde De Radikale (538.000 og 594.000), De Konservative (643.000 og 701.000), SF (582.000 og 640.000) samt Dansk Folkeparti (785.000 og 793.000)

Hvad teksten siger:

Aftalen om EU-støtten blev indgået den 30. november 2004 mellem Venstre, Socialdemokraterne, De Konservative, Dansk Folkeparti, De Radikale og Kristendemokraterne. Den havde følgende ordlyd:

Det overordnede sigte med ordningen udvides til at være støtte til fremme af debat og oplysning i Danmark om Den Europæiske Union, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati. Nævnet vedrørende EU-oplysning ændrer samtidig navn til Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

I overensstemmelse med finanslovaftalen for 2005 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti anvendes de aftalte i alt 60 mio. kr. over årene 2005 - 2007 til støtte til at stimulere en EU-debat og -oplysning som en integreret del af samfundsdebatten i Danmark om udviklingen i Europa og Europas globale rolle, samt til udvikling af deltagelsesdemokrati.

Parterne er enige om følgende målretning af ordningen for at sikre en større effekt af de bevilgede midler. Parterne er samtidig enige om, at kontrollen med midlerne skal strammes.

Tilskud til Folketingets partier og danske bevægelser indvalgt i Europaparlamentet

Af bevillingen afsættes årligt 8,0 mio. kr. til tilskud til Folketingets partier og danske bevægelser indvalgt i Europaparlamentet.

Fordelingen af disse tilskud tilpasses således, at tilskudsbeløbet i højere grad - dvs. 2/3 af de afsatte 8,0 mio. kr. - afspejler partiernes og bevægelsernes parlamentariske repræsentation i Folketinget og Europaparlamentet. 1/3 fordeles som grundtilskud i lige store portioner til alle partier i Folketinget og til danske bevægelser indvalgt i Europaparlamentet. l/3 fordeles til partierne efter antal mandater i Folketinget og 1/3 til partierne og bevægelserne efter antal mandater i Europa parlamentet.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om disse tilskud, da parterne er enige om, at der er behov for en nærmere regulering af bl.a. udbetalinger og anvendelse af disse tilskud samt aflæggelse af regnskab herfor, bl.a. følgende:

• Kravene til udbetaling af midlerne strammes op

• For at få del i midlerne skal hvert parti og hver bevægelse forud aflevere et 3-årigt aktivitetsprogram med tilhørende budgetter for de enkelte aktiviteter

• Hvert parti og hver bevægelse må årligt højst anvende, hvad der svarer til det årlige grundbeløb, d.v.s. den del af tilskuddet, som ikke er afhængigt af partiets henholdsvis bevægelsens mandattal, til aflønning af egne medarbejdere.

• Mindst halvdelen af et partis henholdsvis bevægelses mandatafhængige tilskud skal anvendes til lokale EU-debataktiviteter

• Hvert parti og hver bevægelse skal årligt aflevere rapport til nævnet om den faktiske aktivitet

• Den årlige afrapportering, som skal offentliggøres på nævnets hjemmeside, skal indgå i regnskabs- og rapportaflæggelsen til Folketinget vedrørende de generelle partitilskud

Nye, målrettede puljer til tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om EU, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati

Af bevillingen fordeler nævnet årligt 10,5 mio. kr. til tilskud til fremme af debat og oplysning i Danmark om Den Europæiske Union, herunder udvikling af deltagelsesdemokrati.

Fordelingen sker efter regler, der fastsættes af nævnet efter godkendelse af undervisningsministeren, inden for følgende nye, målrettede puljer:

a) En pu1je på 2,2 mio. kr. årligt anvendes til tilskud for hele perioden 2005-2007 til landsdækkende organisationer med registreret medlemstal og kontingent, som har Europadebat og -oplysning som hovedformål, og som ikke er indvalgt i Folketinget eller Europa Parlamentet, til støtte til et samlet aktivitets- og oplysningsudviklingsprogram for hele den 3-årige periode,

b) En pulje på 3,4 mio. kr. årligt anvendes til tilskud til op til 10 puljer til landsdækkende organisationer, som har Europa som en del af deres aktiviteter, men hvor deres hovedformål er et andet, dog ikke større arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationer. Til hver pu1je kan ydes op til 340.000 kr. årligt til støtte til et samlet aktivitets- og oplysningsudviklingsprogram for hele den tre-årige periode.

c) En pulje på 1,5 mio. kr. årligt anvendes til tilskud for op til et år ad gangen til udvikling af lokale, ikke-kommercielle radio- og tv-stationers programmer om Europa,

d) En pu1je på 0,8 mio. kr. årligt anvendes til tilskud til EU-infopoints og EU-biblioteker til oplysningsaktiviteter og netværksarrangementer om EU, der i samspil med den EU-oplysning, der gives af Folketingets EU-oplysning, understøtter et sammenhængende, neutralt informationsgrundlag for EU-debatten i Danmark, og

e) En pu1je på 2,6 mio. kr. årligt anvendes til tilskud til enkeltstående lokale og/eller større tværgående landsdækkende eller regionale projektaktiviteter.

Ved godkendelsen af nævnets regler lægges vægt på at sikre størst mulig bredde i initiativerne til debat og oplysning om Europa. Det vil derfor være væsentligt, at bevillingen fortsat vil blive anvendt til at yde støtte til aktiviteter, herunder enkeltstående arrangementer, foredrag, debatmoder o.lign., af folkeoplysende karakter, samtidig med at bevillingen i højere grad end hidtil bør anvendes til at understøtte, at initiativer til fremme af debat og oplysning om EU bliver stærkere integreret i forhold til de aktiviteter, som aktørerne har som opgave i det danske samfund. Det er ligeledes et formål at få øget mediernes engagement i den løbende debat, primært med egne ressourcer.

Aftalens udmøntning

Nævnet varetager fortsat administrationen af ordningen og fordelingen af midlerne. Til nævnets administration af bevillingen, vederlag, befordringsgodtgørelse og annoncering afsættes 1,5 mio.

Alle tilskudsmodtagere og nævnet skal indgå i et fælles samarbejde om udveksling af erfaringer og gensidig information om aktiviteterne. Dette samarbejde, som Folketingets EU-oplysning kan indgå i, systematiseres af nævnet.

Folketingets Europaudvalg følger løbende udmøntningen af denne aftale, herunder arbejdet i nævnet ved fælles moder med undervisningsministeren. Til moderne indbydes nævnet efter behov. Folketingets Europaudvalg følger således løbende arbejdet i nævnet. Folketingets Europaudvalg og undervisningsministeren aftaler de nærmere rammer for samarbejdet.

Aftaleparterne er herefter enige om at stemme for det ændringsforslag vedrørende 20.7141.40 om den Europæiske Union på finanslovforslaget for 2005, som regeringen fremsætter for Folketinget, j f. bilaget til denne aftale.