NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den danske ”overgangsordning” for arbejdskraft fra de ny EU-lande, også kendt som Østaftalen, kan ikke bruges til at overtrumfe gældende EU-lov, mener Peter Pagh, professor i EU-ret ved Københavns universitet.
Østaftalen, som regeringen har indgået med Socialdemokraterne, SF og Radikale stiller blandt andet krav om at virksomheder fra de ny EU-stater skal dokumentere at de har faste medarbejdere, og ikke tilfældige vikarer eller daglejere.
»Men jeg mener at det er problematisk at man fra dansk side opstiller en formodningsregel, og lægger bevisbyrden på den udenlandske virksomhed. Det kan jeg vanskeligt tro at man kan komme igennem med i EF-domstolen. Der gælder fri bevægelighed for arbejdskraft og tjenesteydelser i EU,« siger Peter Pagh.
Hvis det passer, så omfattes de ikke af reglerne som de fem partier bag Østaftalen har stillet op.
Efter et møde onsdag mellem beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (Venstre) og partierne bag Østaftalen blev der skabt enighed om to nye initiativer på BAT-kartellets opfordring:
– Vikarbureauer skal omfattes af overgangsordningen.
– Blanketter, som viser, at de ansatte er socialt ikrede der hvor de kommer fra, skal samles centralt af Den Sociale Sikringsstyrelse.
Jan Petersen, socialdemokratisk arbejdsmarkedsordfører siger, at han ikke på stående fod vil kunne oversætte, hvad det betyder i de aktuelle sager.
»Men det trækker i den rigtige retning, og jeg vil selv arbejde videre med et forslag om, at man skal kunne kræve ansættelsesbeviser allerede fra dag ét og ikke som i dag først efter en måned,« siger han til NOTAT.
»Men det kan godt være at en faglig blokade ikke er i konflikt med EU-retten. Der er meget stærke argumenter for at man kan bedrive en arbejdskamp for at opnå mål som at en overenskomst skal gælde på en arbejdsplads,« siger han.
Ole Krarup, professor i retsvidenskab og medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen er enig med sin jura-kollega.
Så hvad ville du anbefale de faglige organisationer at gøre?
»Der er ikke rigtigt noget at gøre i et system som er bygget op på arbejdskraftens fri bevægelighed. Hvis der skulle blive tale om 100.000 arbejdere så bryder systemet sammen, og så har vi en anden situation. Men dette er en meget svær problematik at håndtere.«
Begrundelsen er at lønforhold, organisationsret og strejkeret er undtaget fra traktatens (og forfatningens) hovedartikel om social og arbejdsmarkedspolitik – og at EF-domstolen hidtil ikke har dømt en arbejdskonflikt ulovlig. Men det kan den muligvis komme til.
Den svenske arbejdsret behandler for tiden en konflikt hvor en arbejdsplads med lettiske bygningsarbejdere blev blokeret af svenske fagforeninger.
Her vil den lettiske virksomheds advokater få EU-domstolen ind i sagen med det formål at erklære blokaden i strid med EU-lov.
Hvis virksomheden får medhold, vil det kunne få danske følgevirkninger da Danmark har gennemført EU’s udstationeringsdirektiv på samme vis som Sverige.
Arbejdsrettens kendelse ventes i slutningen af april.