NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Charteret om grundlæggende menneskerettigheder blev i december 2000 hægtet på den netop færdigforhandlede Nice-traktat som et »politisk dokument«.
Det var der flertal for blandt de danske ja-partier, men ikke uden forbehold.
Mange var fremme med markeringer om hvordan det skulle forstås.
Claus Larsen-Jensen, daværende EU-ordfører for socialdemokraterne havde deltaget i det særlige konvent som udarbejdede charteret.
»Vi sørgede selvfølgelig for at få afgrænsningen klaret af, således at EU's institutioner ikke har fået nye beføjelser, og at der holdes fast i nærhedsprincippet. Og det ligger fast at charteret ikke blot bliver kopieret ind i traktaten. Hvis det sker, er alle medlemslandene klar over at så må vi også kigge på arbejdsdelingen i de enkelte EU-institutioner og i forholdet til de enkelte nationer,« sagde han til Berlingske Tidende (den 18. december 2000).
Dagen før var den konservative EU-ordfører, nu justitsminister Lene Espersen, mindst lige så kontant:
Grunden til sin skepsis udlagde Lene Espersen således:
»Der er for mange af EU-charterets rettigheder, som overhovedet ikke egner sig til at komme med i en EU-traktat, fordi det kan så tvivl om Højesterets beføjelser og tvivl om, hvad vi egentlig selv kan beslutte her i Danmark.
Måske kan man pille et par af charterets rettigheder ud og indskrive dem i en EU-traktat. Det er nok så langt som vi kan gå i Det Konservative Folkeparti,« sagde hun til Berlingske Tidende (den 17. december).
Noget tyder på at Lene Espersen nu er parat til at gå et stykke længere.
Som beskrevet i sidste nr. af NOTAT ser det ud til at justitsministeren nu mener at charteret ikke udvider EU's beføjelser, selv om det bliver bindende.