Magthavere i EU skal på valg

EU-kommissærerne skal til direkte valg, mener JuniBevægelsens formand Hanne Dahl. Hun kunne vil også gerne kunne lave om på det danske forsvarsforbehold
Af Staffan Dahllöf
6. oktober 2005

EU's regeringsledere har erklæret tænkepause og opfordret til en bred og omfattende diskussion om EU og fremtiden.

I den anledning bringer NOTAT en række interviews, hvor vi vil præsentere spændende tanker og forslag til, hvordan samarbejdet i Europa kunne se ud, og hvordan vi kommer i den retning.

I sidste nummer fremlagde Steen Gade, Nyt Europa, sine tanker. I næste nummer er vi nået til David Gress fra den liberale tænketank CEPOS.

Tænke-pause-debat. .

De kritiske EU-bevægelser har det med at sige nej til nye traktater og forfatningsudspil. Og da de franske og hollandske vælgerflertal har sagt nej til forfatningen kunne man forestille sig at Hanne Dahl var godt tilfreds.

Det er hun også, bare ikke udelt og helt:

»Forfatningen er sendt til hjørnespark. Så er der ikke sket meget mere. Der er kommet en handlingslammelse over meget af arbejdet. Det ser vi rundt om, og det er hvad vi kan høre fra formandskonferencen i Parlamentet.

Spørgsmålet er nu hvordan et forstærket samarbejde vil snige sig ind – uden om forfatningen. Det, jeg kan frygte, er hvad den nuværende krise kan blive til brugt til. Det er jo i ekstreme situationer at ønsket om øget effektivitet dukker op.«

Som svar på EU's krise, kommer Junibevægelsen med det mest opbyggelige forslag nogensinde...?

»Ikke opbyggelig i en religiøs mening, men det er rigtigt at vi kommer med vores mest konkrete forslag hidtil, med forslag som rent faktisk kan lade sig gennemføre.«

Valg fokuserer interessen

Flere af nøgleordene i JuniBevægelsens tænkepause-udspil er kendt stof: åbenhed, nærhed, enklere regler, øget fleksibilitet.

Et nyt islæt, og udspillets første punkt er forslaget om at Kommissionens medlemmer skal vælges i medlemslandene.

»Det forslag har ja-siden svært ved at afvise. Hvis man kikker tilbage kan man konstatere at billedet er vendt. Nu er der ikke nogen som siger at det ikke er et problem med demokratiet i EU. Og valg er en meget konkret måde at vitalisere den politiske interesse på.«

Men hvorfor er det Juni--Bevægelsen, som skal komme med en redningskrans til EU-systemet?

»Opfatter du det sådan? Vi kaster et konkret forslag ud når alle siger at Nice-traktaten ikke duer. Med valg af kommissærer vi vil få en debat om hvad Kommissionen står for.

Der er intet som valg eller folkeafstemninger der kan fokusere den politiske interesse. Vi ville få en diskussion om hvad er det at Danmark vil med EU.«

Men I vil ikke lave om på Kommissionens rolle?

»Nej, men det hænger sammen med at vi vil have, at de nationale parlamenter skal sørge for, at EU får et kompetencekatalog. Kommissionen skal kun udarbejde de love, som de nationale parlamenter har bedt om. Dem skal Kommissionen så fremsætte.«

Stadig miskmask

Hvis Folketinget får den rolle, forsvinder EU-parlamentet så ud i tågen?

»Diskussionerne skal starte i Folketinget og de andre nationale parlamenter, og så vil EU-parlamentet komme med ændringsforslag som i dag. Hvis du ser det med rent statsretsteoretiske øjne, vil det stadig være en miskmask-konstruktion. EU vil for-blive sådan en mellemting mellem forskellige rene modeller.«

Hvordan vil man kunne mærke den konkrete forskel; at Folketinget for eksempel kommer til at legitimere et servicedirektiv?

»Jo, jo, men hvis vi havde direkte valg til Kommissionen, ville der være en debat om hvad Kommissionen skal lave inden den fremlægger sine forslag.

I dag er det fuldstændigt diffust på hvilket grundlag Kommissionen udarbejder det de kommer med. Der ville måske stadig være et forslag til servicedirektiv, men med en kvalificeret debat i god tid og bedre mulighed for at styre retningen i lovforslaget fra medlemslandene.«

Og effekten?

»Mindre nonsens, fordi Kommissionen bliver politisk ansvarlig for hvad den fremsætter. Det er jo en latterlig sag at diskutere brugen af solcreme som Parlamentet lige har gjort det.«

Men ikke nødvendigvis mindre lovgivning?

»Vi vil få debatten tidligere i processen, vi får knyttet mandat og legitimitet til lovgivningen. Der er ikke noget i vejen med magt, og at EU har magt på udvalgte områder, men magten skal have en legitimitet.«

»Den rolle vi har«

Hvad er den vigtigste indvending imod valgte kommissærer?

»Den kommer ikke fra vore modstandere, men fra mine medspillere som spørger om dette ikke er et føderalt udspil?«

Ja, og hvad med realismen i forslaget?

»Jamen jeg er jo ikke Herre over den politiske proces. Vi står altid i rollen som utopister. Men det er jo den rolle vi har, det er vores berettigelse at rejse forslag om hvordan tingene kan organiseres anderledes.«

Så hvad med debatten her i landet?

»Jeg håber på at vi kan få det fælles redaktionsudvalg eller den fælles styregruppe for at få debatten i gang mellem de forskellige standpunkter. Ja-partierne vil diskutere politisk indhold, vi vil diskutere institutionerne, men jeg vil da gerne diskutere politisk hvilke områder EU skal beskæftige sig med.«

Andre, f.eks. Udfordring Europa, vil diskutere både form og indhold?

»Ja, og det er fint nok. Vi skal selvfølgelig diskutere begge dele. Men for mig er det ikke nok at EU lovgiver i en mere venstreorienteret eller en mere grøn retning.«

Fredsbevaring og fredskabelse

Udenrigs- og sikkerhedspolitik er et af de områder hvor forslaget til forfatning ville have øget EU's beføjelser, blandt andet ved at indrette en fælles diplomatisk tjeneste og ved at udse en udenrigsminister.

Det er også et vanskeligt område for JuniBevægelsen, mener Hanne Dahl:

»FUSPíen (den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) er nok det område hvor vi har sværest ved at forsvare det danske forbehold. Jeg tror ikke på at EU får en god sikkerhedspolitik, fordi en stormagt altid vil sørge for sine egne interesser. Men i synet på forsvarsforbeholdet, som jo handler om synet på NATO og USA, er vi nok lige så delte som befolkningen er i øvrigt.«

Hvilken sikkerhedspolitisk kompetence mener du at EU skal have?

»EU kan sagtens have noget mere kompetence så længe vi taler om at udføre opgaver efter FN-mandat. Jeg ser ikke noget problem i at EU løser Petersbergopgaverne (se boksen her på siden). Jeg mener at forsvarsforbeholdet er blevet misbrugt til at holde Danmark uden for fredsbevarende opgaver som vi kunne deltage i.«

Skal Danmark også være med til »fredsskabende opgaver«, som er jo er en af Petersbergopgaverne?

»Det er et reelt dilemma, men ja, hvis det er med et klart FN-mandat.«

Fogh får ikke mandat

Anders Fogh Rasmussen vil gerne have et mandat til at tage stilling til hvad der skal ske med forfatningen. Får han det?

»Det får han ikke på den måde. Debatten kan kun bruges til at diskutere muligheder. Min største bekymring er at vi bliver taget til indtægt for en slags ejerskab af holdninger og at det bagefter bliver misbrugt af regeringen.«

Så hvad skal Fogh gøre efter en debat?

»Han kan afrapportere til de andre regeringschefer, han kan fortælle hvordan man kan afholde en EU-debat, men mere kan han ikke bruge den til i forhand-linger.«

Regeringen har lagt op til at lave om på det retlige forbehold efter en britisk/irsk model hvor Danmark vil tage stilling fra sag til sag, og ikke som nu have en generel undtagelse for retlige flertalsbeslutninger. Hvad siger du til det?

»Det synes jeg er fuldstændigt uacceptabelt, og vi har kun set begyndelsen af den retlige samordning man vil gennemføre. Den betydning det vil få for borgernes retssikkerhed er det mest uhyggelige i den politiske udvikling lige nu.«

Men pegede Junibevægelsen ikke selv på den britiske model da de danske forbehold kom på banen i 1992?

»Jo, det kan godt være, jeg var selv ikke med i den diskussion. Men jeg frygter lige nu at det ville blive misbrugt i en udvikling som man ikke kunne se den gang. Vi skal holde fast i retsforbeholdet for at sikre at de ikke ad bagvejen gennemfører det, de ikke opnåede med forfatningen.«

JuniBevægelsens syv punkter:

1. Valg af de nationale repræsen-tanter i Kommissionen.

2. Møder og dokumenter bør som hovedregel være åbne.

3. To stemmeregler ved EU-lovgivning; enstemmighed eller med 75 procents flertal af landene.

4. Lovkatalog laves af de nationale parlamenter.

5. Mindsteregler i stedet for totalharmonisering.

6. Forstærket samarbejde i stedet for tvang til at deltage i alt.

7. Samarbejdsaftale og ikke forfatning.

www.j.dk

Petersbergopgaverne

Petersbergopgaverne er betegnelsen på EU's forsvars- og sikkerhedspolitiske opgaver som de er formulerede i traktatens EU-del artikel 17.2:

»De spørgsmål, der er omhandlet i denne artikel, omfatter humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse.«

Den kontroversielle del er sætningens sidste led om kampstyrkers fredsskabelse; retten til at bruge militær vold for at opnå politiske mål.

Petersbergopgaverne blev oprindeligt formulerede ved et ministerrådsmøde i den nu nedlagte forsvarsorganisation VEU (Den Vesteuropæiske Union) på slottet Petersberg udenfor Bonn.

VEU's Petersbergopgaver blev overtaget af EU da Amsterdamtraktaten trådte i kraft.