ARTIKLER


Mørke bilruder må ikke forbydes

EU vil ikke finde sig i, at Danmark forbyder biler med mørke side- og bagruder. Baggrunden er ikke særlig indlysende.
Af Sven Skovmand
11. januar 2005

Ifølge Berlingske Tidende for 23.12.2004 har EU-kommissionen truet Danmark til at opgive et forbud mod mørke side- og bagruder i biler. Kommissionen fremsætter truslen, fordi Danmark ikke kan føre videnskabeligt bevis for at de mørke ruder er til fare for færdselssikkerheden.

Hvad kan den Kommission dog ikke finde på. Det er da umiddelbart svært at se, hvordan et forbud mod mørke bilruder kan true EU's helligdom – den frie konkurrence.