NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Mandag den 3. oktober spiser de 25 EU-landes udenrigsministre frokost med deres tyrkiske kollega Abdullah Gül på et i øvrigt ganske almindeligt ministerrådsmøde.
Sådan er forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab planlagt at starte.
Men så sker der muligvis heller ikke særligt meget mere i den sag – i år.
Først skal skal Tyrkiet igennem en opfattende undersøgelse, der kortlægge forskellene mellem landets nuværende lovgivning og alle EU's regler og love.
Det er stadig uklart hvornår de reelle diskussioner kan starte, for ikke at tale om hvornår de kan tænkes at være færdige.
I bedste fald, set med tyrkiske øjne, vil de to parter kunne indlede realitetsforhandlinger indenfor ét af de i alt 35 områder – kaldet kapitler– inden det Tyrkiet-venlige Storbritannien ved årsskiftet overlader EU-formandskabet til det Tyrkiet-skeptiske Østrig.
»At åbne et konkret forhand-lingskapitel vil være en fjer i hatten for det britiske formandskab og en maksimal belønning for deres bestræbelser, men det er ikke et mål som formandskabet taler højt om,« lyder en diplomatvurdering
Ved EU's seneste udvidelse kom realforhandlingerne om de forskellige kapitler (landbrug, konkurrencelove, miljø, udenrigspolitik mv.) ikke i gang, før screeningen var afsluttet på samtlige områder.
Hvorvidt det også kommer til at gælde for Tyrkiet, er ikke lagt fast.
Der er ingen formelle forhindringer for at starte forhandlinger om f.eks. fiskeri, selv om screeningen af tyrkisk skattelovgivning ikke er færdig. Den slags vil til hver en tid afgøres med politiske beslutninger.
Men hver gang et af de 35 kapitler skal åbnes for reelle forhandlinger skal EU-landene først blive enige om en fælles position. Og med enige menes fuldstændig enstemmighed.
Dette er i sig selv ikke noget nyt. Samme mekanismer gjaldt i de seneste forhandlinger med de otte tidligere Østbloklande plus Cypern og Malta.
Men der er tre elementer som adskiller EU's oplæg med Tyrkiet fra tidligere oplæg til medlemskabs forhandlinger.
Målet for Tyrkiet er godt nok EU-medlemskab, men i december 2004 etablerede et EU-topmøde grundlaget for et tilbagetog. Hvis man ikke kan blive enige om medlemskab, skal Tyrkiet »fuldt ud forankres i den europæiske struktur med stærkest mulige bånd.«
Det er første gang, at EF/EU i et officielt papir har åbnet muligheden for, at et kandidatland ender med kun at få B- eller C-medlemskab.
Det betyder at EU holder en dør åben for at Tyrkiet aldrig kommer med i f.eks. den fælles landbrugs-politik eller bliver omfattet af arbejdskra-ftens frie bevæ-gelighed.
I en erklæring fra sidste år har EU præciseret, at »permanent undtagelse« betyder, at det permanent vil være muligt at indføre undtagelser, men ikke at undtagelserne skal være permanente.
Men det er stadig en betinget og forbeholden åbning af forhand-lingerne, der ikke tidligere er set i EU. Det afspejler hvor kontroversielt et muligt tyrkisk medlemskab er.
I tilfælde af »alvorlige og vedvarende« brud på de områder kan Kommissionen – eller en tredjedel af medlemslandene – foreslå at forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab afbrydes eller lægges på køl.
En sådan stopbeslutning skal tages med kvalificeret flertal i Ministerrådet. Det er i sagens natur usikkert hvordan »alvorlige og vedvarende« brud på rettigheder skal fortolkes.
Men den varslede tiltale mod forfatteren Orhan Pamuk for at have udtalt sig om massakrer på armeniere og kurdere i Tyrkiet, er et eksempel på tilstande i Tyrkiet som Kommissionen, og mange medlemslande, kan ventes at følge nøje.