NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
En optagelse af Tyrkiet i EU vil være en ulykke for både EU og Tyrkiet. Derfor må den opgives. Man bør hurtigst muligt afbryde forhandlingerne om medlemskab og i stedet forhandle om en for begge parter fordelagtig handelsaftale.
Problemerne skyldes først og fremmest EU's regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, som tyrkerne også vil blive omfattet af, hvis Tyrkiet bliver medlem.
Ifølge EU-Kommissionens beregninger må man forvente, at over 6 millioner tyrkere efter optagelsen vil søge arbejde i især de rige EU-lande, hvor lønningerne for selv det usleste arbejde ligger tårnhøjt over, hvad de gør i Tyrkiet. Denne indvandring vil skabe et fremmedhad, som får alt, hvad vi oplever i øjeblikket, til at ligne det rene ingenting.
Men tyrkernes vandring til EU vil også skabe problemer for Tyrkiet selv. Det er nemlig altid de bedst uddannede folk, der udvandrer, og det vil hæmme den økonomiske udvikling, som ellers i de senere år har set lovende ud.
Samtidig risikerer mange små og mellemstore virksomheder i Tyrkiet at blive udsat for en dræbende konkurrence fra EU, hvor virksomhedernes effektivitet i mange tilfælde fuldt ud opvejer de højere lønninger.
Derfor vil det være langt bedre at få en frihandelsaftale, hvor EU ensidigt opgiver sin beskyttelse mod tyrkiske varer, mens Tyrkiet får en rimelig frist til at afvikle sin beskyttelse.
En forhandling om en sådan aftale vil i hvert fald på længere sigt skabe et bedre klima mellem EU og Tyrkiet end de nuværende forhandlinger, der reelt ikke har andet formål end at opstille så skrappe betingelser til Tyrkiet, at landet opgiver sin ansøgning om medlemskab.
Politikerne ved jo godt, at EU-landenes vælgere aldrig vil sige ja til Tyrkiet som medlem af EU.