Nordmænd giver mere end danskere

Den hemmelige velgører. Norge, som to gange har stemt nej til medlemskab af Unionen, er mere solidarisk med samarbejde i Europa end Danmark er – i hvert fald hvad angår penge.
Af Luise Hemmer Pihl
28. december 2005

Hver nordmand betalte i 2005 hver dag ca. 1,47 kr. til EU's fælles kasse - uden at få penge tilbage i form af støtte. Til sammenligning betalte hver dansker ca. 5 kroner - men Danmark fik fire kroner ud af fem igen i form af landbrugsstøtte og regionalstøtte.

I 1994 valgte Norge for anden gang at sige nej til EU-medlemskab. I stedet indgik den norske regering en aftale med EU om økonomisk samarbejde, EØS-aftalen.

I den forbindelse forpligtede Norge sig til at give et anseligt bidrag til EU's fælles kasse. I årene 1995-2005 har Norge betalt hvad der svarer til 11,84 milliarder danske kroner – vel at mærke 1994-kroner.

Beløbet er steget støt gennem de år, Norge har været med i EØS. Og i april 2003 indgik Norge og EU en aftale der betyder at Norge nu betaler 10 gange så meget som før på grund af udvidelsen med 10 lande. Alene i 2005 har Norge betalt hvad der svarer til 1.679.800 danske kroner eller 1,47 kr. om dagen pr. indbygger.

Det er en fordobling i forhold til 2003.

Norge bidrager til de nye lande

Det beløb, Norge indbetaler, dækker medlemskontingent til EØS og til deltagelse i EU-programmer og -agenturer. EØS-kontingentet udgør i 2005 60 procent af Norges totale indbetaling, og det er en ren nettoudgift for landet selv.

Omkring halvdelen af Norges EØS-kontingent fordeles gennem EFTA, det europæiske frihandelsområde, som består af Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Disse penge går til forskellige udviklingsprojekter i Syd- og Østeuropa.

Resten fordeles bilateralt, altså direkte fra Norge til modtagerlandene, som er kredsen af de 10 nye EU-medlemslande. Disse penge skal blandt andet gå til gennemførelse af Schengen-reglerne i kriminalpolitikken, styrkelse af de nye medlemslandes retsvæsen, miljøprojekter, indførelse af EU-standarder og investeringer i infrastruktur og affaldshåndtering.

Endelig er der den del af bidraget der går til Norges deltagelse i en række fælles EU-programmer, for eksempel uddannelsesprogrammet Erasmus og en række forskningsprogrammer. Her får Norge noget igen for pengene.

Betaling for fisk

Norge gik i 2003 med til den meget dyre EØS-aftale fordi det var en betingelse for at Norge stadig ville kunne eksportere fisk til især den polske fiskeindustri efter udvidelsen. Den norske regering fik i sin tid hård kritik for aftalen. Det var nogle dyre fisk, mente EU-modstanderpartierne Senterpartien og Sosialistisk Venstre.

»Norge sælger fisk for 1,6-1,7 milliarder kroner (1,5-1,6 mia. danske kr.) årligt. Det er omtrent det samme som Norge skal betale i medlemsafgift for at sikre markedsadgang for fisken. Det er nogle dyre sild og makreller,« sagde Bjørn Jacobsen, der sad i Stortingets udenrigsudvalg for SV, til den norske avis Nationen, da aftalen blev indgået i april 2003.

Til gengæld kan Norge frikendes for de anklager om at køre på frihjul i forhold til de fattigere lande i Østeuropa, der ofte rettes mod det rige land. Norge betaler 97 procent af udgifterne til EØS-aftalen.

(Artiklen er skrevet på grundlag af oplysninger fra Nationen 12.12.-2005, Mandag Morgen nr. 40, 12.12.2005 og euobserver 9.4. 2003).