ARTIKLER


Nu kan man bruge endelsen eu

Efter syv lange år kan hjemmesider nu fås med endelsen eu. Kommissionen mener, at det vil fremme e-handelen.
Af Sven Skovmand
1. april 2005

Ifølge EUobserver.com for 28.3. 2005 har EU nu nået et resultat, som man har ventet på i syv år.

Folk og firmaer, der har hjemmeside, vil i fremtiden kunne lade den slutte med endelsen .eu i stedet for .dk og .com, som den gør i dag.

Registreringen af hjemmesider med denne endelse vil begynde i efteråret og kan formentlig træde i kraft i begyndelsen af 2006.

Kommissionen forventer, at den nye eu-endelse vil fremme e-handelen i Europa.

Vi må sandelig ønske EU til lykke med, at man har nået et resultat på dette område. At det skulle fremme e-handelen, har vi ganske vist svært ved at forestille os.

Men Kommissionen har jo en tyrkertro på, at alt, hvad der smager af EU, er lykkebringende.

t