NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Kristendemokraterne (tidligere Kristeligt Folkeparti) har igen fået en EU-kritiker i front efter landsmødet i Middelfart den 29.-30. oktober i år. Tidligere folketingsmedlem Marianne Karlsmose forlod formandsposten, og de tre andre folketingsmedlemmer indtil valget den 8. februar ønskede alle at tage over.
I første ombæring blev den nord-jyske modstander af EU-forfatningen Mogens Nørgaard Pedersen sorteret fra. Og i anden runde blev den midtjyske tilhænger af EU-forfatningen slået, da den 44-årige københavnske forfatningsmodstander Bodil Kornbek fik næsten 63 pct. af de omkring 350 delegeredes stemmer.
Mogens Nørgaard Pedersen, der tidligere var partiets gruppeformand i Folketinget, er efterfølgende blev valgt som ny politisk næstformand, mens Niels Chresten Andersen blev ny organisatorisk næstformand.
»Kristendemokraterne (KD) er tilhængere af EU, men vi har altid haft en konstruktiv kritisk tilgang til de forskellige traktater og udviklinger i EU. Den linje vil vi fortsætte, men med en enig partiledelse i ryggen«, forklarer en nu travlt beskæftiget Bodil Kornbek til NOTAT.
»Som parti har vi tiden til at tage en grundlæggende dialog om EU nu for at få en større afklaring om EU-spørgsmålene og en klarere linje. Samtidig er der behov for at der kommer indhold på »tænkepausen«. Kristendemokraterne vil bidrage konstruktivt til debatten om EU's fremtid.«
Bodil Kornbek og Nørgaard Pedersen har begge markeret sig som klare modstandere af EU-forfatningen, som partiets hovedbestyrelse anbefalede et nej til den 11. september 2004. Den 2. april 2005 skiftede hovedbestyrelsen standpunkt og anbefalede et ja. Men Kornbek og Nørgaard Pedersen fastholdt deres anbefaling af et nej.
»Det skal vi som sagt nu – vi har brug for afklaring og en klarere linje, og »tænkepausen« og Kommissionens »Plan D« har brug for klare kristendemokratiske svar.«
Hvad vil du nu personligt opfordre vælgerne til at stemme hvis EU-forfatningen skulle til folkeafstemning?
»Spørgsmålet er helt hypotetisk. Og det forvrider dagsordenen på et tidspunkt, hvor det er uhyre vigtigt at vi ser fremad og tager en helt fordomsfri samtale om EU's fremtid. Nu skal banen være helt åben«, svarer Kristendemokraternes nye formand.
»Jeg ser gerne at forsvarsforbeholdet kommer til afstemning. Da Danmark med Edinburgh-aftalen i 1993 tog forbehold på forsvarsområdet, var det med baggrund i bekymringen for den udvikling i den europæiske fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som man på det tidspunkt mente at kunne forudse. Det gav sig udslag i en frygt for at man mod dansk vilje og interesser skulle kunne tvinge danske soldater til at deltage i en europæisk konflikt. Man frygtede endvidere for at oprettelsen af forsvarssamarbejdet skulle splitte eller svække NATO-samarbejdet og underminere Danmarks nationale forsvarspolitik. Udviklingen i forsvarssamarbejdet har bevæget sig i en anden retning end frygtet. Det har vist sig at konsekvensen alene er at vi mister indflydelse, og at vi ikke kan deltage i humanitære opperationer. Derfor vil jeg anbefale at forbeholdet afskaffes«, siger Bodil Kornbek, som dog tilføjer:
»Sigtet skal selvfølgelig være at styrke EU's indsats i humanitære opperationer – vi er ikke tilhængere af en forpligtelse til oprustning, som nogle analytikere har læst ud af forfatningstraktaten.«
»Lad os først og fremmest fokusere på processen og de mange vigtige fremskridt i Tyrkiet.
EU-landene har givet Tyrkiet en række løfter, som det ikke er værdigt at løbe fra. Hvis EU vender Tyrkiet ryggen nu, vil det kunne få fatale konsekvenser for de mange positive udviklinger, der er i gang i Tyrkiet – særligt hvad angår menneskerettighedsområdet. Men Tyrkiet skal klart og utvetydigt leve op til Københavnskriterierne, før de kan blive medlem. Kriterierne er jo også udtryk for de værdier, vi som EU-lande deler«, forklarer Bodil Kornbek og fortsætter:
»Det vil altså være et helt andet Tyrkiet end det vi kender i dag, vi evt. vil få som medlem. Og som bekendt er der indlagt en række nødsbremser i forhandlingsprocessen. Det er altså bestemt ikke givet at Tyrkiet bliver medlem. Men lad os først og fremmest fokusere på processen og de mange fremskridt.«
Du er medlem af Styrelsen for den EU-kritiske tænketank Ny Agenda. Fortsætter du i den?
»Det er klart at jeg får enormt travlt som landsformand for KD, og derfor bliver jeg nødt til at overveje om jeg kan fortsætte«, erkender Bodil Kornbek.
1972: Ja til EF
1986: Ja til unionspakken
1998: Ja til Amsterdam-traktaten
1992: Nej til Maastricht-traktaten
1993: Ja til Edinburgh-forliget (med de fire undtagelser)
2000: Nej til ØMU'es 2. fase (euro)
Kristendemokraternes landsmøde i 2002 anbefalede en afskaffelse af forsvarsundtagelsen.
Partiets hovedbestyrelse vedtog den 11. september 2004 at anbefale vælgerne et nej til EU-forfatningen. 2. april 2005 ændrede hovedbestyrelsen mening og anbefalede nu et ja. Bodil Kornbek m.fl. forsøgte forgæves at få spørgsmålet sendt til urafstemning.