Ny norsk regering glæder Nei-folket

11 ud af 19 medlemmer af Norges nye regering er EU-modstandere, og syv af dem er endda medlemmer af Nei til EU. Den norske EU-modstanderbevægelse holdt landsmøde i en stemning af jubel og optimisme.
Af Luise Hemmer Pihl
8. december 2005

Norges nye miljøminister, Helen Bjørnøy, blev modtaget med jubel, da hun i weekenden 12.-13. november gik på talerstolen ved Nei til EU's landsmøde på Sørmarka Kurssenter nær Oslo.

»Denne regering har forpligtet sig til ikke at søge EU-medlemskab,« sagde hun og fortsatte: »Men det må ikke føre til at vi ikke diskuterer EU. At holde fast i EU-modstanden kræver at der føres en løbende og aktiv debat om EU-sager.«

Ingen EU-ansøgning de næste fire år

Helen Bjørnøy var næstformand for Nei til EU under folkeafstemningskampagnen i 1994 og er minister i den nye norske regering, der er en koalition af Arbeiderpartiet (socialdemokrater) Senterpartiet og Sosialistisk Venstreparti (SV). Arbeiderpartiet er tilhænger af EU, mens de to andre partier er modstandere.

Grundlaget for regeringen er den såkaldte Soria Moria-erklæring, der blandt andet fastslår at Norge ikke skal søge om EU-medlemskab i denne regeringsperiode. Statsminister Jens Stoltenberg er selv stærk tilhænger af norsk EU-medlemskab, men har altså givet sig for at kunne danne den nye centrum-venstre-regering med de to nej-partier.

Og nej-siden står stærkt i den nye regering. Foruden de fem ministre fra SV og de fire fra Senterpartiet er to af Arbeiderpartiets ministre EU-modstandere. Det er fiskeriminister Helga Petersen og kulturminister Trond Giske. Sidstnævnte var formand for Ungdom mot EU under 1994-kampagnen. Flertallet af de 19 ministre i den nye flertalsregering er altså EU-modstandere.

Foruden miljøminister Helen Bjørnøy fra SV optrådte også Åslaug Haga fra Senterpartiet, som er kommunal- og regionalminister, på landsmødet, og der var hilsner ved repræsentanter fra Arbeiderpartiet, Kristelig Folkeparti og Venstre.

Ingen grundlovsændring

Nei til EU kan også notere sig opbakning i det nye Storting bag Nei til EU's mærkesager. Bl.a. kan der ikke skaffes flertal for en ændring af den norske grundlovs ß93, sådan som EU-tilhængerne har ønsket det. ¹ndringen ville have betydet at et flertal på to trediedele af Stortingets medlemmer ville kunne melde Norge ind i EU. Og, ifølge Nei til EU's leder Heming Olausens tale på landsmødet, er der enstemmig opbakning i Stortinget om at fastholde at norske løn- og arbejdsvilkår skal gælde i Norge.

Ungdommen er imod norsk EU-medlemskab

72 procent af unge i alderen 15-18 siger nej til norsk EU-medlemskab, viser en undersøgelse, foretaget af Norsk Samfunnsvitenskapelig Datatjeneste, offentliggjort 8. november 2005. Pigerne er mest negative med 76 procent nej, mens drengene »kun« præsterer 68 procent til nej-siden. En tilsvarende undersøgelse i 2003 gav 59 procent til nej-siden.

»Hvem er det, som har fremtiden for sig i norsk EU-debat?« spurgte Heming Olausen i sin landsmødetale, hvor han roste Nei til EU's ungdomsorganisation, Ungdom mot EU, for at de »gør en fantastisk, kompetent arbejde hver dag blandt skoleungdom og studenter«.

Norsk veto i EØS?

Heming Olausen fremhævede i sin tale at regeringsaftalen åbner mulighed for at Norge kan komme til at gøre brug af den mulighed for at sige fra over for EU, som indeholdes i EØS-aftalen, men som endnu ikke er blevet brugt. Han citerede fra aftalen:

»Hvis EU's regelværk er i modstrid med norske interesser, skal Norge bruge alle de muligheder, aftalen giver os for at sikre norske interesser. Dersom andre virkemidler strander, vil regeringen overveje at bruge retten til at tage forbehold i EØS, hvis særlig vigtige norske interesser trues af retsakter, som planlægges indlemmet i EØS-aftalen.«

Og han sluttede sin tale med en hilsen til den nye regering:

»Nei til EU skal være den vagthund, den leverandør af kundskaber og den græsrodsbevægelse, som denne regering behøver for ikke at forglemme sig og fare vild i magtens labyrint. Hører I, Stoltenberg, Haga og Halvorsen: Vi er gerne med jer – så længe I er med os!«