ARTIKLER


Overblik, men ikke indblik

Folketingets EU-oplysning har udgivet en pjece om EU-forfatningen. Den giver et prisværdigt klart overblik, men kan af gode grunde ikke give et politisk indblik
Af Erling Böttcher
14. maj 2005

På kun 47 sider lykkes det Folketingets EU-oplysning at komme rundt om EU-forfatningen på en sober og seriøs måde. Bestil den og læs den. Den være hermed anbefalet.

Hvis opgaven har været at levere en beskrivelse, som både en ja-siger og en nej-siger kan være tilfreds med, må man sige at opgaven er svær. Hundesvær. Det lykkes i lange stræk, men ikke helt.

Først og fremmest slipper vi ikke for noget af det spindoktor-prægede sproggejl som omgiver EU-forfatningen. Og det skyldes vel at forfatterne som embedsmænd sidder tæt på EU-etablissementet af ja-partier og regerings-apparat.

Det hedder således hele pjecen igennem en ”forfatningstraktat”, sådan som ja-partierne har vedtaget at kalde den, skønt et sådant ord slet ikke findes i hverken ordbog eller i nogen andre sprog-udgaver.

Begrebet ”forfatningstraktat” – af specielt EU-føjelige medier endda forkortet til ”traktat” - føjer sig til den lange liste af politiserende oversættelser, som dansk EU-historie er så rig på. Et af de mere berømte er ”subsidiaritetsprincip” som kun i Danmark blev til ”nærhedsprincip”. Efter at nærhedsprincippet blev indført, eksploderede EU-lovgivningen. Og så forstår man jo bedre.

Alle andre originaltekster hedder da også som det hedder på engelsk: ”Treaty establishing a European Constitution”. Det betyder ’Traktat som etablerer en Europæisk Forfatning’, og så forstår man igen bedre.

Søforklaringer

Hvad angår de mange passereller – ret til selv at tage mere magt – beroliges man med at Folketinget og de øvrige parlamenter har vetoret over for brugen af dem.

Og vi får en gevaldig søforklaring om skønne og ideale motiver til forfatningens artikel I-41.3. Det er den hvor ”medlemsstaterne forpligter sig til gradvis at forbedre deres militære kapacitet”, og senere i samme stykke oprettelse af et agentur for blandt andet ”anskaffelse af forsvarsmateriel”. Agenturet skal ”eventuelt iværksætte alle hensigtsmæssige foranstaltninger til styrkelse af forsvarssektorens industrielle og teknologiske basis” (I-41.3).

Det får vi ikke at vide

Man leder forgæves, hvis man for eksempel gerne vil vide

– at Unionen får lov at gå i krig uden FN-mandat

– at delt kompetence reelt er lig EU-kompetence, fordi medlemslandene kun kan lovgive, hvis de får lov af EU

– hvad det betyder at være uden for EU-kommissionen i perioder

Samlet set kan man bruge pjecen til at få et godt overblik, hvad nyt EU-forfatningen bringer. Noget andet er indblik i EU-forfatningens konsekvenser. Der må man i gang med bunken af oplysningsmaterialer fra politiske partier og bevægelser.

Traktat om en Forfatning for Europa – baggrund, fakta og forklaring, 47 sider, april 2005, Folketingets EU-oplysning, tlf. 33 37 33 37