Respektløst forhold til etablissementet

Violinisten, humoristen, juristen, politikeren og EU-modstanderen Ole Krarup fylder 70 år den 17. marts.
Af Sven Skovmand
7. marts 2005

Når folk fylder 70, betyder det i de allerfleste tilfælde at de opgiver deres arbejde og indstiller sig på en pensionisttilværelse.

Men det gælder ikke Ole Krarup, der rammer det magiske årstal den 17. marts og ved samme lejlighed holder sin afskedsforelæsning med den indbydende titel »Retskulturel situationsrapport«. Det sker i Retsvidenskabeligt Institut B i Studiestræde, hvor han siden 1969 har været professor, de 12 år som leder af instituttet.

Når dagen er forbi, genoptager han det arbejde mod EU, som han siden 1994 har udført som medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Og det mindsker ikke hans indsats at Folkebevægelsen i det kommende halve år står over for opgaven med at sikre et flertal imod EU-grundloven.

Kommer af rektor-familie

Ole Krarup har dog også en fortid i tiden før valget til EU-parlamentet i 1994. Han er født i rhus, men kom som 13-årig til København og blev elev på Østre Borgerdyd i København, hvor hans fader, professor i klassisk filologi, Per Krarup, var blevet rektor.

At blive rektor var i øvrigt en tradition i familien. Ifølge Biografisk Leksikon var Per Krarup blot den 7. i en række af rektorer.

Men sønnen Ole blev ikke rektor. Og han blev heller ikke borgerlig, skønt han valgte det mest borgerlige af alle studier: Juraen.

Kritikken af Vietnam-politikken

Det blev undertegnede NOTAT-skribent jeg klar over i 1964, da jeg hørte ham holde et foredrag om Vietnam. Det hed »Genève-aftalernes mange fortolkninger« og var en lysende klar gendrivelse af de løgnagtige påstande, som blandt andet den danske regering kom med om ansvaret for krigen i Vietnam.

Foredraget bragte jeg i øvrigt som artikel i Mellemfolkeligt Samvirkes blad »Kontakt«, som jeg dengang var redaktør for.

For Christiania

Titlen på Ole Krarups doktordisputats, som han afleverede fem år senere, var heller ikke præget af juristers sædvanlige holdning. Den hed »Øvrighedsmyndighedens grænser« og den udtrykte den kritiske holdning, som Krarup havde og har til de folk, der leder det danske samfund.

Derfor var det også naturligt at Ole Krarup i midten af 1970'erne brugte sine juridiske evner til sammen med den navnkundige Carl Madsen at kæmpe for christianitternes rettigheder, da et flertal i Folketinget i midten af 1970'erne ville nedlægge Christiania.

Ole Krarup skrev også en række bøger, og vi behøver blot nævne nogle af titlerne for at antyde hans politiske holdning.

»Paragraffer har ingen spørgsmålstegn« (1982), »Afskedigelsesret« (1984), »Kampen for retten« (1992) og »Retten magten og moralen. Undertekster til retfærdighedsmyten« (1996)

Og forsiden på »Den juridiske virksomhed«, som ses her på siden, fortæller også om et temmelig respektløst forhold til de etablerede institutioner.

Reddede Folkebevægelsen

Ole Krarup sagde i 1993 ja til en opfordring om at stille op som spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU. Det betød at han blev valgt til EU-parlamentet, hvor han har siddet siden.

For Folkebevægelsen var det uden tvivl af afgørende betydning at man fik en så markant person som frontfigur. Det reddede bevægelsen fra den krise, som den ellers var blevet kastet ud i, da 3 ud af 4 medlemmer af EU-parlamentet i 1993 forlod den til fordel for JuniBevægelsen. Og Ole Krarups opstilling var uden tvivl også afgørende for at man beholdt det ene mandat i 2004.

Grundlovssagen

Som medlem af EU-parlamentet har Ole Krarup især gjort en indsats for at fremskaffe oplysninger til brug for kampen mod EU. En af de store indsatser herhjemme var den grundlovssag, som han kørte ved Landsretten og Højesteret forud for afstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998.

Og så skal det da tilføjes at Krarup er meget andet end en jurist og politiker. Han spiller glimrende violin, og han er fuld af spas og humor.

Da Ole Espersen blev en helt

Engang i 1977 kom Ole Krarup ind på kollegaen, Ole Espersens kontor og så en udfyldt blanket, der skulle sendes til Kraks Blå Bog. Krarup så den igennem og lavede en lille tilføjelse, som han gik ud fra at enten Ole Espersen eller Krak ville opdage. Han skrev »Æresmedlem af Foreningen af Nulevende Danske Helte«.

Men tilføjelsen blev ikke opdaget, og den kom faktisk til at stå i Kraks Blå Bog for 1977. Og ingen lagde mærke til det, heller ikke Ole Espersen.

Tilføjelsen blev først opdaget, da journalisten Torben Krogh skulle skrive en artikel om Ole Espersen og derfor løb artiklen i Blå Bog igennem. Han opdagede straks den mærkelige tilføjelse og ringede til Ole Espersen.

»Hvordan er du blevet en helt?« spurgte han.

»Jeg er ikke nogen helt,« svarede Ole Espersen.

»Det står da ellers i Blå Bog!«

»Vel gør det ej.«

»Så se selv efter!«

Det fik Ole Espersen til at slå op i Blå Bog, og han fik naturligvis fjernet tilføjelsen. Men historien blev lækket, og Jyllands-Posten omtalte Kraks Blå Bog for 1978 under overskriften »En helt forsvandt fra Kraks Blå Bog.«