ARTIKLER


Rugbrød skal sænke tallet for kolesterol

Et flertal af EU's forbrugerministre har nu tilladt, at der sælges rugbrød med et stof, der nedsætter kolesterolet i blodet.
Af Sven Skovmand
14. november 2005

På et møde mellem EU's forbrugerministre 24.10.2005 vedtog et flertal at det skal være tilladt at sælge rugbrød med stoffer, der nedsætter mængden af kolesterol i blodet, skriver Jyllands-Posten 25.10.2005

Danmark stemte imod forslaget, og forbrugerminister Lars Barfoed beklager da også beslutningen.

»Vi er imod at berige fødevarer med noget, der må sidestilles med medicinering. Der er et sundhedsmæssigt problem ved at tilføje disse stoffer til rugbrødet,« siger han til Ritzaus Bureau.