Samme strafferet i 25 lande

Et stort flertal i EU-parlamentet presser på for strafferegister online mellem medlemslandene, og for ensartede strafferammer, så snart forfatningen træder i kraft.
Af Staffan Dahllöf
7. marts 2005

STRASBOURG (NOTAT) - Målet er en ensartet domstolsbehandling og samme straffe for lignende kriminelle gerninger i alle EU’s medlemslande. Midlerne er trinvise tiltag for at samordne og harmonisere den måde som de nationale retsvæsener virker på.

Målet og midlerne vil først have en EU-retslig grund at stå på når – eller hvis – den foreslåede forfatning er endelig vedtaget.

Men Kommissionen og ikke mindst Parlamentet presser på for at bane vej for EU som en samlet retsstat.

»Det ville glæde mig meget hvis også medlemslandene ville gå frem med det samme mod på dette område som I fremviser her,« sagde den ansvarlige kommissær Franco Frattini til EU-parlamentet i Strasbourg i sidste uge.

Ensartet og uafhængigt

Men de EU-politikere, som presser på, erkender at to principper kan komme at støde sammen:

Ønsket om ensartede regler risikerer at kollidere med det anerkendte princip om at domstole skal være uafhængige institutioner.

»Vi har behov for et højt niveau af gensidig tillid mellem medlemslandenes retssystemer,« konstaterede kommissær Frattini.

Som en af de få kritiske stemmer i Parlamentet indvendte Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU:

»Men hvad sker der hvis dommere, anklagere eller fængselssystemer i forskellige lande ikke fortjener borgernes tillid af gode grunde? I værste fald får vi skabt et barbari, i bedste fald bliver retssystemerne styret af den rene vilkårlighed,« sagde han.

Hurtigere og mere

De konkrete forslag, som Parlamentet stillede, kan hver for sig få en begrænset betydning.

For eksempel vil Kommissionen vil få skabt mulighed for at udveksle oplysninger mellem strafferegistre inden for 5 arbejdsdage. Det krav vil Parlamentet stramme til 48 timer.

Tre dage senere, den 24. februar, blev EU’s justitsministre ”politisk enige” på et rådsmøde om at udveksling af oplysninger skal kunne ske. Politisk enighed indebærer at forslaget ikke er formelt vedtaget endnu.

Ifølge Kommissionen vil det dog ikke være teknisk muligt at få etableret de nødvendige datasystemer for at overføre straffedomme mellem medlemslandene før 2008-2010.

Det beklager Parlamentets flertal, som mener at det er politiske mere end tekniske problemer i vejen.

Et ønske om et ”Charter for kvalitet i strafferetsplejen” som Parlamentet bakkede op, er foreløbig kun et ønske.

Men de forskellige forslag fra Kommissionen, som på retsområdet har stærk opbakning fra Parlamentet, har et klart udtalt mål:

Få kritiske stemmer

»Vi må få skabt en harmonisering af strafferetsrammerne som kan være færdig, når forfatningen træder i kraft,« sagde den portugisiske socialist Ant¢nio Costa, som er en af de pådrivende i Parlamentet.

Ole Krarup mente at Costas forslag var præget af en idealisme som savner grund i virkeligheden.

»Vi er jo bekendte med grove overtrædelser af retsprincipper i en række af medlemslandene,« sagde han.

Udover Ole Krarups kritik var der afvisninger fra britiske og polske parlamentsmedlemmer i debatten.

»Jeg er frem til at kunne leve op til jeres forventninger om samordning med nye forslag senere i år,« sagde den ansvarlige kommissær Franco Frattini.

Mange små trin:

• Strafferegister tilgængelige mellem medlemslandene online senest fra 2008-2010. Forskellige bud på hvor hurtigt udveksling skal finde sted. Foreløbigt grønt lys fra Ministerrådet. Uklart om regler for beskyttelse af personfølsomme data.
• Krav om ret til ensartet domstolsprøvelse i alle medlemslande på betingelser som opfylder ”stadig højere kvalitetskrav”.

*Charter for kvalitet i strafferetsplejen som fælles retningslinjer til at starte med.

• Forslag om udvalg af politikere, dommere og advokater til overvågning af kvaliteten i medlemslandene retssystemer.

Anerkendelse af at det kræver et minimum af harmonisering af nationale straffelove, blandt andet hvad gælder rettigheder for mistænkte kriminelle, indsamling og vurdering af beviser, minimumsrettigheder for indsatte, og beskyttelse af ofre og vidner.

Parlamentarikernes forslag går udover allerede vedtagne beslutninger indenfor det retlige område, f eks den fælles arrestordre.

Print denne side