NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ændringsforslagene fra EU-parlamentets ordfører på servicedirektivet, den tyske socialdemokrat Evelyne Gebhardt, er opmuntrende læsning for mange kritikere af forslaget. Med de ændringer hun foreslår, vil der ikke være meget tilbage af Kommissionens oprindelige udspil.
Gebhardt vil nemlig foreslå en række undtagelser fra servicedirektivet. Til gengæld vil konflikterne vende tilbage, hvis EU-forfatningen vedtages.
Mere kontroversielt vil Gebhardt nu erstatte det kritiserede princip om at servicevirksomheder skal følge love og regler fra deres oprindelsesland, med et andet meget afgørende EU-princip om gensidig anerkendelse af regler mellem landene (se artikel nedenfor).
– Arbejdsret og arbejdsmarkedsforhold, herunder det gældende Udstationeringsdirektiv.
– Social og sundhedsvæsenet.
– Undervisning og kultur.
– Radio og fjernsyn.
Men selv på de betingelser demonterer betænkningen ikke servicedirektivet som en politisk bombe op til de kommende folkeafstemninger – snarere tværtimod.
Evelyne Gebhardt påpeger at hendes ændringsforslag skal ses på baggrund af de nye muligheder som forslaget til EU-forfatning lægger op til.
Forfatningen baner vej
Idet hun henviser til en kommende rapport om det som på EU-sprog kaldes for ”tjenesteydelser af almen økonomisk interesse” (også kaldt velfærdsydelser som uddannelse, sundhed, social omsorg, mv.) skriver Evelyne Gebhardt:
”Inden der findes en klart fælles rammeværk for disse ydelser – noget som tilvejebringes i artikel III-6* i forslaget til forfatning – er det fornuftigt at holde de ydelser udenfor omfatningen af det foreslåede direktiv.” (NOTATs kursivering)
Derved kommer hun til at koble direktivforslaget sammen med Forfatningen på en måde som Kommissionen, den franske regering og mange andre nu gør alt for at undgå.
Indholdet i artikel III-122 kan i en skrabet version genfindes i artikel 16 i det gældende traktat (EF-delen).
Det nye med forfatningen er at EU her får kompetence at fastlægge vilkår og principper for velfærdsydelser ved lov med kvalificeret flertal.
Den gældende traktat giver ikke EU nogle lovgivningsbeføjelser på området.
Princippet er noget som EF-domstolen har slået fast ved sin praksis efter at det har vist sig at medlemslandene ikke har gjort det forventede fremskridt ved at gennemføre traktatens bud på fri bevægelighed, argumenterer hun.
Evenlyne Gebhardt foreslår derfor ”princippet om gensidig anerkendelse” som ny overskrift på direktivets centrale artikel 16.
Hvor Kommissionen i sit forslag skriver at service-udbyderne skal følge bestemmelserne i hjemlandet foreslår EU-parlamentets ordfører at hvis en udenlandsk serviceudbyder er i overensstemmelse med lovgivningen i ét medlemsland, skal den automatisk og uhindret også være det i hele EU.
Omformuleret til serviceområdet bliver oprindelseslandsprincippet derved erstattet af et princip om at hvis f.eks. et litauisk firma får sin serviceydelse godkendt af de polske myndigheder på det polske marked, så har de polske myndigheder dermed også godkendt service-ydelsen i alle medlemslande i EU.
Evelyne Gebhardts betænkning bliver fremlagt den 19 april og behandles i udvalget for det indre marked i løbet af april og maj, med en mulig vedtagelse i juni, oplyser udvalgets sekretariat. Den samlede afstemning i Parlamentet forventes at finde sted i juli alternativt september.