Skrappere danske regler på vej til EU-domstolen

Vestre Landsret besluttede i mandags at sende det til afgørelse i Luxembourg hvorvidt Danmark må give danske dyr bedre forhold på landevejene.
Af Ib Roslund og Erling Böttcher
28. december 2005

»Hvis jeg havde sat vores egen advokat til at skrive det, kunne jeg ikke have fået skrevet det bedre. Alle de danske særregler pilles fra hinanden en efter en,« konstaterer direktør i Danske Svineproducenter Hans Aarestrup over for NOTAT.

Grunden til jublen er Vestre Landsrets afgørelse mandag den 19. december. Her skulle landsretten tage stilling til – på sagsanlæg fra Danske Svineproducenter – hvorvidt de skrappere danske særregler for dyretransporter er i overensstemmelse med EU-reglerne.

Særreglerne blev beskrevet i NOTAT 19.8.2005, og giver især danske svin bedre forhold på transporter udenlands og giver dermed også højere omkostninger for danske producenter.

Vestre Landsret kunne ikke tage stilling til EU-lovligheden, men besluttede at lade tvivlen afgøre hos EU-domstolen i Luxembourg.

Lene Espersen fik bank

Det sker ved at indsende såkaldt »præjudicielle« spørgsmål til »præjudiciel« afgørelse. Præjudiciel vil sige en før-retlig udtalelse, altså en udtalelse om, hvad afgørelse en egentlig retssag ved EU-domstolen ville ende med. Udtalelserne bruges af en national ret som grundlag for dens egen afgørelse.

»Justitsministeriet tabte. Vestre Landsret gav os medhold i at der er tvivl om den juridiske gyldighed af de danske bekendtgørelser,« siger Hans Aarestrup fra Danske Svineproducenter til NOTAT. Ifølge Aarestrup skal landsretten nu sammen med sagens parter formulere de spørgsmål, som EU-domstolen så skal afklare i det nye år.

I Dyrenes Beskyttelse ser man i sagens natur anderledes på det:

»Jeg synes det er meget problematisk, hvis ikke man kan have en dansk lovgivning på dette område. Der er åbenlyst behov for det«, siger dyreværnsorganisationens direktør Ole M¸nster.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen før redaktionens afslutning. Men til Folketingets Europaudvalg har hun den 15. december forklaret at »Justitsministeriet fortsat er af den opfattelse at den i juli 2005 foretagne skærpelse af arealkravene er i overensstemmelse med direktivet.«

Brevet til Europaudvalget fortæller desuden at Justitsministeriet fortsat er i dialog med EU-kommissionen. Og efter Vestre Landsrets afgørelse tre dage senere skal ministeriet altså nu også i dialog med EU-domstolen.

Den sorte novemberdag

Den 23. november 2004 blev EU's kommende forordning om dyretransporter endeligt vedtaget af EU's landbrugsministre. Dyrenes Beskyttelse og andre dyreværnsorganisationer i Europa havde indsamlet millioner af underskrifter imod forordningen, men det fik ikke større indflydelse.

»Det er en sort dag for dyrevelfærden i Europa«, sagde den danske justitsminister Lene Espersen i den anledning, da hun blev stemt ned.

Samme måned sendte Justitsministeriet to udkast til bekendtgørelser om dyretransport til høring. Bekendtgørelserne stillede højere krav til dyrevelfærden end både EU's nuværende og kommende regler, og blev gennemført i sommeren 2005.

Landsforeningen Danske Svineproducenter mener at kravene i de danske bekendtgørelser var urimeligt høje og i strid med EU's nye regler, som træder i kraft i år 2007. Det bekræftes da også af et notat fra EU-kommissionen, som Justitsministeriet modtog den 21. marts.

Hemmeligt notat

Da Danske Svineproducenter senere bad om aktindsigt i notatet, afvistes dette af hensyn til »rigets sikkerhed«. Morgenavisen Jyllands-Posten forsøgte også at få aktindsigt, men fik samme svar.

Først da bl.a. Folketingets Europaudvalg og Folkebevægelsen mod EU bad om aktindsigt i november, ændrede Justitsministeriet mening og gav aktindsigt i Kommissionens notat den 15. december.

I mellemtiden har Danske Svineproducenter fået en svensk journalist til at søge aktindsigt i Sverige, som journalisten fik uden problemer. Og EU-kommissionens notat siger klokkeklart at EU's kommende forordning om dyretransporter »ikke (giver) medlemsstaterne mulighed for at indføre krav, som er strengere end kravene i direktivet, uanset om de vedrører transporttid eller pladsforhold.«