NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det var de to dominerende holdninger i EU-parlamentets debat om Kommissionens arbejdsprogram for 2005 i sidste uge i Strasbourg.
Kommissionsformanden José Manuel Barroso fremhævede selv tre konkrete politikområder:
*Kemikaliedirektivet, kaldt REACH (Registration, Evaluation and Authorisation of Chemicals – registrering, vurdering og autorisering af kemikalier
Til gengæld var socialistgruppen og venstrefløjsgruppen kritiske:
»Hvis vi ikke kan tilbyde social sikkerhed så går det galt. Vi skaber en EU-skepsis i befolkningerne når de nyliberale tankeganger bliver fremstillet som noget selvindlysende,« sagde socialistgruppens formand tyskeren Martin Schulz.
»Erhvervslivets profitter stiger, arbejdsløsheden stiger, og så taler man nu om at arbejdstiden skal øges! Det holder ikke,« sagde venstrefløjsgruppens formand Helmuth Markov fra partiet PDS med rødder i det tidligere Østtyskland.
I en efterfølgende debat om den økonomiske situation sagde Poul Nyrup Rasmussen at hovedproblemet er at efterspørgslen i EU er for lav.
»Den europæiske løsning må være at man samordner investeringer i medlemslandene,« sagde Nyrup.
Han gjorde sig dermed til talsmand for noget der ligner en fælles finanspolitik; at medlemslandenes udgifter og indkomster skal stige og falde i takt. Det kan kaldes for en logisk forsættelse af 0MU’en, men er hidtil afvist som en alt for vidtgående integration.
Flere forslag i retningen af samordnet finanspolitik blev stemt ned af Parlamentets borgerlige flertal, som også vedtog en resolution for krav om skattelettelser.
Socialdemokraternes og venstrefløjens alternativ indebærer til gengæld en øget integration.
Positionerne kan på den måde koges ned til to fremtidsperspektiver:
På den ene side afreguleringer og nye markedsløsninger.
På den anden side: Mere union på det økonomiske områder for at på den måde kompensere for konsekvenserne af allerede vedtagne tiltag.