NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Bindende regler om 48-timers arbejdsuge er ikke Storbritanniens eller Polens og flere andre central- og østeuropæiske medlemslandes kop te. Det viste sig på et Ministerrådsmøde i Luxembourg i sidste uge hvor forslaget til et nyt arbejdstidsdirektiv ikke kun stødte på grund, men også begyndte at tage vand ind.
To uger inden havde Parlamentet vedtaget to vigtige ændringskrav til Kommissionens forslag (Se NOTAT 1149):
– Væk med de generelle undtagelsesmuligheder for lande, brancher, eller enkelte virksomheder, kaldet opt out.
‰ Tilkalde- eller rådighedsvagter på f eks hospitaler skal regnes som fuld og lønnet arbejdstid.
Til gengæld var parlamentets venstrefløj parat til at acceptere en forlænget beregningsperiode for den højst acceptable arbejdstid på 48 timer per uge; en håndsrækning til Kommissionens, højrefløjens og arbejdsgivernes ønske om fleksibilitet.
Storbritannien og Polen og flere andre uidentificerede central- og østeuropæiske lande holdt på rådsmødet sidste uge hårdt fast på, at de skal have fuld ret at stå udenfor hvad EU's arbejdstidsregler. Direktivforslaget blev derfor sendt videre til fornyede forhandlinger mellem medlemslandenes embedsmænd.
Her risikerer det at lide en krank skæbne, fordi Storbritannien den 1. juli overtager formandskabet, og så skal man ikke vente det store sværdslag for opstrammede arbejdstidsregler i det kommende halve år.
Hjort Frederiksens motivering var, at stramningskraven indebærer en EU-indblanding i den danske aftalemodel.
Ifølge dagbladet Børsen vil socialdemokraten Niels Sindal spørge statsministeren, om en dansk minister kan nægte at forhandle for en holdning som han eller hun ikke deler.