Sorte udsigter for nye arbejdstidsregler

EU-parlamentets sociale signal, nye arbejdstidsregler, lokkede ikke franskmændene til at stemme ja. Nu ser udlovede stramninger ud til at gå en stille død i møde.
Af Staffan Dahllöf
30. juni 2005

Bindende regler om 48-timers arbejdsuge er ikke Storbritanniens eller Polens og flere andre central- og østeuropæiske medlemslandes kop te. Det viste sig på et Ministerrådsmøde i Luxembourg i sidste uge hvor forslaget til et nyt arbejdstidsdirektiv ikke kun stødte på grund, men også begyndte at tage vand ind.

To uger inden havde Parlamentet vedtaget to vigtige ændringskrav til Kommissionens forslag (Se NOTAT 1149):

– Væk med de generelle undtagelsesmuligheder for lande, brancher, eller enkelte virksomheder, kaldet opt out.

‰ Tilkalde- eller rådighedsvagter på f eks hospitaler skal regnes som fuld og lønnet arbejdstid.

Til gengæld var parlamentets venstrefløj parat til at acceptere en forlænget beregningsperiode for den højst acceptable arbejdstid på 48 timer per uge; en håndsrækning til Kommissionens, højrefløjens og arbejdsgivernes ønske om fleksibilitet.

Briter og østeuropæere udenfor

Kræfter i EU-parlamentet håbede, at de nye regler kunne sende et »socialt signal« til den franske folkeafstemning. Det virkede ikke, og i Ministerrådet er et helt andet spil i gang.

Storbritannien og Polen og flere andre uidentificerede central- og østeuropæiske lande holdt på rådsmødet sidste uge hårdt fast på, at de skal have fuld ret at stå udenfor hvad EU's arbejdstidsregler. Direktivforslaget blev derfor sendt videre til fornyede forhandlinger mellem medlemslandenes embedsmænd.

Her risikerer det at lide en krank skæbne, fordi Storbritannien den 1. juli overtager formandskabet, og så skal man ikke vente det store sværdslag for opstrammede arbejdstidsregler i det kommende halve år.

Hjort Frederiksen tavs

På Ministerrådsmødet blandede Danmark sig ikke, fordi beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kunne ikke få det forhandlingsmandat, han ønskede. Men han ville heller ikke affinde sig med det som oppositionen prøvede at udstyre ham med ñ at bakke op om Parlamentets stramningskrav.

Hjort Frederiksens motivering var, at stramningskraven indebærer en EU-indblanding i den danske aftalemodel.

Ifølge dagbladet Børsen vil socialdemokraten Niels Sindal spørge statsministeren, om en dansk minister kan nægte at forhandle for en holdning som han eller hun ikke deler.