TV2 ved bedre end både justits- og udenrigsministeriet
TV2 nægter at ændre formulering om at der ikke stemmes om nye områder til EU. Regeringens egne jurister konkluderer i tykke rapporter det modsatte.
Af Erling Böttcher
18. marts 2005
Flere læsere har henvendt sig til NOTAT om formuleringerne i en baggrundsartikel om EU-forfatningen, som blev bragt på TV2’s hjemmeside tv2.dk samme dag som Anders Fogh Rasmussen udskrev folkeafstemning.
I artiklen beskrives det at indføre en forfatning for EU som ”en trimning af den måde, samarbejdet kører på”. TV2 mener ligesom ja-sidens spindoktorer at der er tale om en ”sammenskrivning og forenkling af EU’s eksisterende traktater”.
TV2 skriver endvidere ”Modsat tidligere afstemninger skal vi denne gang ikke give EU-samarbejdet nye områder at bestemme over.”
– Det er noget sludder. Sandheden er en mindre afgivelse af suverænitet på en række områder, således som det fremgår af vores redegørelse. Det er minimalt, men det er der, siger kommitteret i EU-ret og menneskeret, Nina Holst-Christensen fra Justitsministeriet.
Faktisk er det modsat, ifølge Justitsministeriets omfangsrige redegørelse om afgivelse af suverænitet, hvis vi vedtager forfatningen. Netop fordi der er nye kompetencer til EU, skal vi til en bindende dansk folkeafstemning i september, sådan som Grundloven kræver det.
Snæver tolkning
Justitsministeriet udgav den 22. november den såkaldte suverænitets-redegørelse, anmeldt her i NOTAT 3.12.2004. Formålet med redegørelsen er at fortælle politikerne, hvorvidt de er tvunget til at holde folkeafstemning om udvidelse af EU’s magt. Hvis der afgives suverænitet, kræver Grundlovens paragraf 20 en folkeafstemning.
Justitsministeriet tolker traditionelt den sag så snævert som muligt. Hvis man kan slippe uden om at betegne noget som suverænitetsafgivelse, så gør man det. Store områder som ud fra en almindelig betragtning er vidtgående skridt, som f.eks. udvidelse af unionsborgerskabet med et helt kapitel 2 om pligter og rettigheder, er således ikke suverænitetsafgivelse i justitsministeriel optik. Til gengæld finder regeringens jurister få og små elementer andre steder, som gør at man ikke slipper uden om en bindende folkeafstemning. Det er, som uddybet i faktaboksen, følgende:
- Personoplysninger, nyt område
Pas og identitetskort, nye
Økonomi ved hjælp på ambassader, ny artikel
Beslaglæggelse af penge, nye regler
EU-domstolen som ophavsretsdomstol, udvidede regler.
Rumfartspolitik, ny artikel
Folkesundhed, udvidede regler
Den enkeltes rettigheder, nyt område
Gummiparagraffen, nye område
36 nye kompetence-områder
Hvis EU-forfatningen vedtages vil der blive i alt 59 nye emner, hvor EU kan vedtage ved hjælp af flertalsafgørelser. Det er fordelt på 23 områder i den eksisterende Nice-traktat, hvor vi går fra enstemmighed til flertalsafgørelser, og på 36 nye kompetence-områder, hvor der fra start er flertalsafgørelser.
Det fremgår af Udenrigsministeriets redegørelse til Folketinget af 22. november.
Alligevel fastholder TV2 formuleringen ”Modsat tidligere afstemninger skal vi denne gang ikke give EU-samarbejdet nye områder at bestemme over.”
NOTAT har fremsat kritikken over for TV2. Svaret er:
”Jeg må afvise at vi giver udtryk for en politisk holdning. TV 2 er hverken pro- eller anti-EU, og vi har rådført os med vores jurister for at sikre, at vi ikke uforvarende formulerer os i en retning, der kan tolkes som værdiladet,” skriver Eva Ryman, der er redaktionschef på TV2 Nyhedernes hjemmeside.
”Jeg har ikke læst forfatningstraktaten i sin helhed, men så vidt jeg er orienteret handler suverænitetsafgivelsen ikke om nye områder, men om at en større del af lovgivningen bliver overnational og ikke mellemstatslig.”
Justitsministeriets opfattelse siden 1972 har været den modsatte: At overgangen fra enstemmighed til flertalsafgørelser ikke i sig selv er afgivelse af suverænitet, det er derimod de nye områder, og derfor skal vi til folkeafstemning den 27. september.
Hvad Justitsministeriet mener
Her ser selv Justitsministeriet afgivelse af suverænitet i Grundlovens forstand
Personoplysninger
EU vil få ret til med flertalsafgørelser at vedtage regler for den frie udveksling af personlige oplysninger om folk (art.I-51).
Pas og identitetskort
EU vil få ret til med enstemmighed at vedtage regler om pas, identitetskort, opholdsbeviser, social sikring og social beskyttelse for unionsborgere der bruger den fri bevægelighed mellem medlemslandene (art.I-125).
Økonomi ved hjælp på ambassader
EU vil med flertalsafgørelser få ret til at vedtage regler om unionsborgeres ret til at henvende sig til andre EU-landes ambassader og konsulater for hjælp, med tilhørende økonomisk udligning mv. (art. III-127 stk.3).
Beslaglæggelse af penge
EU vil med flertalsafgørelser få ret til at vedtage lovgivning om beslaglæggelse af penge for personer, som anses for involveret i terrorisme inden for EU (art. III-160).
EU-domstolen som ophavsretsdomstol
EU vil få ret til med flertalsafgørelser at overdrage til EU-domstolen at afgøre strid om den ophavsret som EU ifølge forfatningen vil få ret til at lovgive om (art. III-364).
Rumfartspolitik
EU vil få en ny rumfartsartikel, som giver ret til med flertalsafgørelser af lovgive om bl.a. fremme af videnskabelige og tekniske fremskridt og industriens konkurrenceevne (art.III-254).
Folkesundhed
EU vil få ret til med flertalsafgørelser at lovgive om bl.a. overvågning og bekæmpelse af grænseoverskridende sundhedstrusler, samt harmonisering af lægemidler og medicinsk udstyr, også uden for hvad der er omfattet af Indre Markeds regler (art. III-278)
Den enkeltes rettigheder
EU vil få ret til at lovgive direkte om menneskerettigheder. Desuden vil EU – på vegne af medlemslandene - få ret til at indgå aftaler med tredjelande og internationale organisationer, hvorved EU-domstolens kompetence udvides. (art.I-9 stk.2).
Gummiparagraffen
Forfatningen udvider den velkendte og omstridte gummiparagraf til alle Unionens områder, hvor gummiparagraffen i dag (art.308) kun gælder for det gamle ”EF”. Gummiparagraffen giver EU ret til at lovgive, hvor EU egentlig ikke har ret til at lovgive, hvis nødvendigt for Unionens mål (art. I-18).
Kilde: "Redegørelse for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Traktat om en Forfatning for Europa", Justitsministeriet 22. november 2004.