NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
På forhånd er det sikkert at landsmødet vil blive domineret af de forestående folkeafstemninger om EU-forfatningen, både de udenlandske og den danske den 27. september.
Landsmødet skal forberede kampagnen op til folkeafstemningen, mens evaluering og status efter sidste års tilbagegang ved valget til EU-parlamentet allerede blev overstået på et stormøde, også i Odense, i september sidste år.
Men der er styr på det, og ingen kritiske bemærkninger fra revisionen, oplyser landskontoret.
”Først og fremmest skal vi have en grundig debat om, hvordan vi skal vælte forfatningen,” siger JuniBevægelsens talsperson Hanne Dahl.
”JuniBevægelsen skal vise klart. hvad det er vi vil med et nej. Vi vil have et åbent og demokratisk samarbejde i Europa. Vi vil gerne vise at JuniBevægelsen er en anden aktør end de andre nej-aktører. Vi vil gå ind i en konstruktiv debat om, hvordan samarbejdet i Europa kan gøres bedre. Forfatningen løser ikke de grundlæggende problemer i EU-samarbejdet”
En del medlemmer af landsledelsen har ønsket at stoppe som medlemmer af ledelsen, deriblandt Drude Dahlerup, Niels I. Meyer og 2. suppleanten til EU-parlamentet, Trine Pertou Mach. De tre går i gang med tænketanken Ny Agenda, som omtalt på side 3.
Nydannelsen af ledelsen sker ifølge talsperson Hanne Dahl som en naturlig følge af at ”det har været et hårdt år, med skuffelse og nederlag, og diskussioner om, hvor vi skal hen nu. Det er meget naturligt at nogen går og nogen kommer til efter en sådan periode.”
”Men man skal ikke tage fejl. JuniBevægelsen får på landsmødet en stærk ledelse der består af unge såvel som prøvede kræfter, nogle der har været engagerede i mange år, og nye der er kommet til.”
”Ja-siden vil få at se at resultatet bliver en EU-kritik, der spænder endnu bredere end hidtil set.
Hanne Dahl afviser at det er en svækkelse af JuniBevægelsen at den tidligere og kendte talsperson Drude Dahlerup ikke længere vil sidde i ledelsen:
”Drude er et aktivt medlem af JuniBevægelsen. Det er længe siden at Drude meddelte at hun ikke ville være i front som talsperson. Drude har været med i mange år, og hun synes hun har gjort sin pligt.”
”Jeg tror at vi står med et hold klar til at løfte arven og føre den videre ind i forfatningskampen,” siger Hanne Dahl.
Landsmødet finder sted kl. 10.30-20.45 i Mødecenter Odense i Buchwaldsgade. Kun medlemmer har stemmeret, men alle er velkomne, oplyser bevægelsens landskontor.