ARTIKLER


Vil have sorte bokse i biler

Kommissionen vil indføre sorte bokse i alle biler fra 2009. Det spørger den medlemslandene om.
Af Sven Skovmand
7. marts 2005

EU-Kommissionen har spurgt politimyndighederne i medlemslandene, hvad de siger til, at man indfører krav om sorte bokse i alle nye biler fra 2009. Boksene skal i forbindelse med ulykker blandt andet afsløre, hvor stærkt bilerne har kørt, og hvor lang bremselængden har været, skriver Ekstrabladet 28.2.2005.

Boksene skal også være forsynet med udstyr, der betyder, at politi og redningskorps bliver alarmeret, hvis der sker ulykker.

Formanden for Færdselssikkerhedskommissionen, Karsten Nonbo, er noget forbeholden over for forslaget. Han mener først og fremmest, at det skal bruges af folk, der gentagne gange har været grebet i at køre i spirituspåvirket tilstand eller har kørt på en uforsvarlig måde.