Demokratisk nederlag

På forsiden af dette nummer beretter vi om afstemningen i EU-parlamentets Indre Marked-udvalg mandag aften. Det endte med det totale nederlag for den socialdemokratiske ordfører på Servicedirektivet, tyskeren Evelyne Gebhardt.

Samtlige hendes forslag, omtalt i sidste nummer, blev nedstemt med stemmerne 20-16. Trods dette valgte kun 4 ud af de 16 at stemme imod eller undlade at stemme for det samlede direktivforslag. Som en af de fire, den svenske socialdemokrat Anna Hedh, siger i dette nummer af NOTAT: »vi tør ikke tage striden... som det står nu«.

Lad disse ord indgå i en lærebog om beslutningsprocesserne i EU's institutioner, sammen med en fremstilling af hele forløbet omkring servicedirektivet.

Hvis vi skruer tiden tilbage til den 16. februar i år, så sad 11 mennesker forsamlet i Bruxelles og forhandlede om servicedirektivet. Bagefter gik de ud og sagde »nu har vi et færdigt kompromis«. Den selvbestaltede gruppe kunne sige det, fordi den var enig med sig selv. Gruppen bestod nemlig af 5 socialdemokrater og 6 kristeligt-konservative, i alt repræsenterende 465 ud af de 732 medlemmer i parlamentet. En sådan 64 procents majoritet behøver ikke spørge andre. Således blev kompromisset vedtaget af det samlede parlament ugen efter, den 24. februar.

Ingen i flertalsgruppen turde rigtig røre ved noget., fordi alle blot var glade for det faktum at der forelå et kompromis. På ministrenes bord turde ingen heller røre ved noget, da det kunne ødelægge kompromisset. Og i mandags turde man heller ikke. Efter al sandsynlig bliver direktivet nu vedtaget, som det ligger. Det tør ingen gøre noget ved. Undervejs har vi dog rapporteret om arbejdsgiverforeningens indsats, den turde godt.

Resultatet er en naturlig følge af processen: En skamplet af et uforudsigeligt direktiv, som for fremtiden overlader det til EU-domstolen at udstikke grænserne for, hvilke områder af samfundet som skal omfattes af fri markedskonkurrence.