NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Lissabon-strategien. Sverige, Irland og Danmark fører det uofficielle EU-mesterskab i vækst og beskæftigelse-. Det gjorde de samme tre lande også for fem år siden. NOTAT har regnet på den rangordning- mellem landene, som Kommissionen ikke vil foretage.
EU som helhed er godt på vej til at dumpe til den kommende eksamen i de to tilbageværende discipliner, som stats- og regeringscheferne har opstillet med det formål at udvikle EU til »verdens mest konkurrencedygtige vidensøkonomi« i 2010:
De to mål kan ikke nås, vurderer Kommissionen i sin rapport til det kommende forårstopmøde mellem stats- og regeringscheferne i Bruxelles den 23.-24. marts.
Beskæftigelsesraten ventes samlet set at lande på 67 procent, og satsningen på forskning og udvikling havner »væsentligt under målet«, som i dag er på 1,9 procent for de 25 EU-lande tilsammen.
En beskæftigelsesgrad på mindst 70 procent er i dag en realitet i Danmark, Holland, Sverige og Storbritannien.
Og målet om mindst 3 procent af BNP til forskning og udvikling er opfyldt af Sverige og Finland.
I det hele taget er der meget store forskelle mellem EU's medlemslande, viser NOTAT's gennemgang af de 25 landes »nationale reformprogrammer« i disciplinen vækst og beskæftigelse, tidligere mest omtalt som »Lissabon-strategien«.
Den slags hensyn behøver NOTAT ikke at tage, hvorfor vi har sat Kommissionens talmateriale over de nationale programmer på listeform.
NOTAT's hitliste er baseret på syv af de ialt 14 »vækst- og beskæftigelsesindikatorer«; de syv indikatorer som forholdsvis nemt kan sammenlignes mellem medlemslandene.
Og vinderne er...
De syv indikatorer kan ikke umiddelbart bruges til at beregne en samlet hitliste for landene, hvorfor NOTAT har valgt en omregning med point.
I hver disciplin får landene point efter placeringen, så landet med det bedste resultat får 25 point, det næstbedste 24 point osv.
Det samlede resultat viser landenes relative styrke, når det gælder vækst og beskæftigelse. Og i 2004 toppede Sverige, Irland og Danmark listen.
En sammenligning med rangordningen for år 1999 giver i øvrigt det samme resultat. Også det år var Sverige, Irland og Danmark i top.
Følgende syv indikatorer indgår også i Kommissionens vurdering af hvordan medlemslandene opfylder de aftalte mål:
NOTAT har valgt ikke at bruge disse syv forhold i den samlede pointsætning, da de i høj grad afspejler forskelle i industristruktur, historie/kultur og geografi som er vanskelige at sammenligne mellem medlemslandene.
Men taget hver for sig så fremstår Tjekkiet som landet med den mest jævne indkomstfordeling og Litauen som EU-mester i små udslip af drivhusgasser.