Den skjulte liste over de stærkeste EU-økonomier

EU har lavet en liste over, hvor godt de enkelte lande klare sig med hensyn til vækst og beskæftigelse. Sverige, Irland og Danmark ligger som for fem år siden på de tre øverste pladser.
Af Sven Skovmand
12. marts 2006

Lissabon-strategien. Sverige, Irland og Danmark fører det uofficielle EU-mesterskab i vækst og beskæftigelse-. Det gjorde de samme tre lande også for fem år siden. NOTAT har regnet på den rangordning- mellem landene, som Kommissionen ikke vil foretage.

EU som helhed er godt på vej til at dumpe til den kommende eksamen i de to tilbageværende discipliner, som stats- og regeringscheferne har opstillet med det formål at udvikle EU til »verdens mest konkurrencedygtige vidensøkonomi« i 2010:

• Beskæftigelse – 70 procent af den arbejdsdygtige befolkning skal i arbejde.

• Forskning og udvikling – udgifterne skal op på 3 procent af landenes BNP.

De to mål kan ikke nås, vurderer Kommissionen i sin rapport til det kommende forårstopmøde mellem stats- og regeringscheferne i Bruxelles den 23.-24. marts.

Beskæftigelsesraten ventes samlet set at lande på 67 procent, og satsningen på forskning og udvikling havner »væsentligt under målet«, som i dag er på 1,9 procent for de 25 EU-lande tilsammen.

Store forskelle

Men den opgave som EU-landene ikke kan løfte i samlet flok, har nogle lande allerede løst; tre år før tiden.

En beskæftigelsesgrad på mindst 70 procent er i dag en realitet i Danmark, Holland, Sverige og Storbritannien.

Og målet om mindst 3 procent af BNP til forskning og udvikling er opfyldt af Sverige og Finland.

I det hele taget er der meget store forskelle mellem EU's medlemslande, viser NOTAT's gennemgang af de 25 landes »nationale reformprogrammer« i disciplinen vækst og beskæftigelse, tidligere mest omtalt som »Lissabon-strategien«.

Melodi Grand Prix

Kommissionen har valgt ikke at foretage en rangordning af medlemslandenes indbyrdes placering i kapløbet om at leve op til de politisk aftalte mål. Kommissionen vil ikke have en »Melodi Grand Prix« liste med vindere og tabere i økonomi og samfundsforhold.

Den slags hensyn behøver NOTAT ikke at tage, hvorfor vi har sat Kommissionens talmateriale over de nationale programmer på listeform.

NOTAT's hitliste er baseret på syv af de ialt 14 »vækst- og beskæftigelsesindikatorer«; de syv indikatorer som forholdsvis nemt kan sammenlignes mellem medlemslandene.

De rigeste

Velstandsligaen (BNP pr. indbygger beregnet i købekraftstandarder) føres suverænt af Luxembourg, hvor velstanden er næsten seks gange højere end i bundskraberen Letland.

Produktivitet

Banklandet Luxembourg er også i top, når bruttonationalproduktet sættes i forhold til antallet af beskæftigede. Herefter følger Irland og Belgien.

Beskæftigelse

Danmark fører her, fulgt af Holland og Sverige. Beskæftigelsesraten er beregnet ved at satte antallet af 15-64 årige i job i forhold til det samlede antal i denne aldersgruppe.

Beskæftigelse af ældre (55-64 år) i forhold til det samlede antal 55-64 årige

Sverige, Danmark (med efterløn) og Storbritannien fører.

Forskning og udvikling

Stærk svensk og finsk disciplin, Danmark godt på vej. Det er udgifterne til forskning og udvikling i forhold til bruttonationalproduktet, der vises.

Uddannelse

Andelen af 20-24-årige med gymnasieuddannelse eller tilsvarende. Slovakiet, Tjekkiet og Slovenien fører.

Investeringer

Private investeringer i forhold til BNP. Letland, Estland og Spanien fører.

Og vinderne er...

De syv indikatorer kan ikke umiddelbart bruges til at beregne en samlet hitliste for landene, hvorfor NOTAT har valgt en omregning med point.

I hver disciplin får landene point efter placeringen, så landet med det bedste resultat får 25 point, det næstbedste 24 point osv.

Det samlede resultat viser landenes relative styrke, når det gælder vækst og beskæftigelse. Og i 2004 toppede Sverige, Irland og Danmark listen.

En sammenligning med rangordningen for år 1999 giver i øvrigt det samme resultat. Også det år var Sverige, Irland og Danmark i top.

Følgende syv indikatorer indgår også i Kommissionens vurdering af hvordan medlemslandene opfylder de aftalte mål:

• Index for priser, inklusiv indirekte skatter, for private husholdninger.

• Relativ fattigdom (procentdel af befolkningen med mindre end 60 procent af den gennemsnitlige indkomst)

• Arbejdsløshedens geografiske fordeling i medlemslandene

• Langtidsarbejdsløshed

• Udslip af drivhusgasser (opfyldelse af Kyoto-mål)

• Energiforbrug i forhold til produktion

• Indenrigs godstransport i forhold til BNP.

NOTAT har valgt ikke at bruge disse syv forhold i den samlede pointsætning, da de i høj grad afspejler forskelle i industristruktur, historie/kultur og geografi som er vanskelige at sammenligne mellem medlemslandene.

Men taget hver for sig så fremstår Tjekkiet som landet med den mest jævne indkomstfordeling og Litauen som EU-mester i små udslip af drivhusgasser.