Domstolen skal granskes

EU er en interessant størrelse, med flere aktører som udfolder sin autoritet. De senere år er EF-domstolen blevet en særdeles aktiv aktør. Henset til at der ikke er nogen autoritet over EF-domstolen, er det en aktør der er vigtig at holde øje med.

EF-domstolens opgave er bl.a. at afgøre om et medlemsland ikke har overholdt en forpligtelse som påhviler det, i henhold til de indgåede traktater. De afsagte domme er bindende for medlemsstaten.

Også indirekte påvirker EF-domstolen medlemslandene, da de har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål om fortolkning af traktaterne, samt gyldighed og fortolkning af fællesskabets akter.

EF-domstolens dom i en præjudiciel sag skal lægges til grund af den nationale domstol ved dennes afgørelse af sagen. EF-domstolen har altid fortolket traktaterne på en måde som har trukket EU i en mere føderal retning og givet EU mere magt – senest set i dommen C176/03, hvor EF-domstolen skabte hjemmel til at der under det overnationale samarbejde i Søjle I kan laves strafferegler.

En lang række af EU’s retsprincipper er udviklet gennem Domstolens praksis (umiddelbar anvendelighed, forrang, EU-konform fortolkning m.v.).

Fællesskabsrettens vigtigste hovedprincipper er ligeledes blevet fastlagt på baggrund af præjudicielle spørgsmål fra EU-landenes domstole.

Allerede i dommene van Gend i 1962 og Costa mod Enel i 1964, angav EF-domstolen kursen.

I Costa mod Enel udtalte dommerne: »EU-retten har ubetinget forrang for en hvilken som helst national bestemmelse. Herved sikres EU-rettens effektivitet og ensartede anvendelse i medlemsstaterne. EU-ret er ikke folkeret, men en ny særlig retsorden«.

EF-domstolens rolle bør være et af de områder der, gøres til formål for en grundig debat når vi skal debattere EU’s fremtid!

Anette Nilsson, stud.jur.,

København NV

PS: Onsdag den 15. marts holder Folketingets Europaudvalg offentlig høring om EU-domstolens rolle.