NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Rygterne – og ministrene selv – vil vide at f.eks. børnepasning og socialt boligbyggeri ikke er omfattet af den kommende liberalisering. Til gengæld vil socialrådgivning, ældrepleje og anden social omsorg muligvis blive omfattet af markedets konkurrenceregler, som omtalt i artiklen »Sundhedsydelser er – også – varer på et marked«.
»Muligvis« er selvfølgelig noget flydende, al den stund det faktisk er lovgivning, vi taler om. Men ingen er i stand til helt præcist at afklare omfanget af, hvad der egentlig er vedtaget, og hvad det egentlig er som skal blive gældende lov.
Helt afgørende, som vedtagelsen ser ud nu, er hvilke områder som er »almen interesse« og hvilke som er »almen økonomisk interesse«. De første er ikke omfattet af service-liberaliseringen, mens de sidste er.
Kommissionen betragter f.eks. ikke hospitaler som et samfundsanliggende, men som et omrejsende tivoli hvor den enkelte skal købe det bedste tilbud. Det ved vi fra de europæiske offentligt ansattes fagforening, som førte an i den vellykkede kampagne for at få taget sundhed ud af direktivet.
EU-partierne har sagt god for den danske ministers¬ ja, og bedyrer som vanligt at der er styr på tingene. Som vanligt i store EU-lovgivninger kan vi roligt regne med det modsatte. Det flyder. Det vil blive ved med at flyde. Indtil EU-domstolens mange liberalistiske domme trækker det længste strå. Politikerne¬, også de der nok vil have snor i det, lovgiver i blinde.