ARTIKLER


EU beskytter mandlige bilister

Fair forsikring giver unge kvindelige bilister billige præmier end mandlige. Det må man ikke, siger EU.
Af Sven Skovmand
18. juni 2006

Fair Forsikring tilbyder i dag kvindelige bilister mellem 18 og 25 år en lavere præmie end mandlige bilister i samme alder. Men ifølge Berlingske Tidende 3.5.2006 må selskabet fra 2007 holde op med denne praksis.

Det skyldes et direktiv fra EU, der forbyder forsikringsselskaberne at behandle kvinder anderledes end mænd, med mindre de klart kan bevise at der er forskel på risikoen ved kvindelige og mandlige bilister. Og folk i forsikringsbranchen mener at det vil være svært at få godkendt en sådan bevisførelse.