EU-direktiv splitter den norske regering

Kampen om Servicedirektivet fortsætter – i Norge. To af de tre regeringspartier er modstandere af en norsk tilpasning til den kommende EU-lov.
Af Staffan Dahllöf
15. december 2006

De tre norske regeringspartier – Arbeiderpartiet (socialdemokrater), Senterpartiet (EU-kritisk landbrugsparti) og SV (Socialistisk Venstre) – blev i sidste år enige om at modvirke »et tjenestedirektiv som fører til social dumping«.

Det fik de tre partier nedfældet i deres fælles regeringserklæring efter valgsejren i efteråret 2005.

Men hvad så med det netop besluttede direktiv, er det socialt nok?

For to af de tre partier er svaret nej: Senterpartiet er modstander.

Og SV har lige genopfrisket sin opfordring til at Norge skal bruge den reservations- eller vetoret, man har mod enkelte EU-beslutninger.

Det i hovedsagen EU-venlige Arbeiderparti er derimod ikke indstillet på at sige nej.

Men det, som kunne ligne optakt til en regeringskrise om EU, vil i givet fald først udvikle sig på længere sigt.

Servicedirektivet skal i det næste halve år gennemgå en omfattende udredning. Beslutningen om formerne for en norsk tilpasning vil sandsynligvis først blive truffet en gang i foråret 2008.

Debatten kom dog hurtigt i gang da LO-formanden Gerd-Liv Valla spillede ud med et forslag om at sige ja, noget som fik direktivmodstanderne i LO’s Oslo-afdeling til at tale om et kup.

Herefter trak Valla i land.

Norsk LO vil nu tidligst tage stilling på et repræsentantskabsmøde i februar næste år.

Forbund fortaler for veto

I mellemtiden mobiliserer modstanderne til en nej-kampagne.

Ifølge Morten Harper, udreder på norske Nei til EU, anbefaler seks fagforbund med i alt 322.700 medlemmer at Norge skal bruge veto-muligheden.

Foreløbig har kun et forbund, »Norges ingeniør og teknologiorganisasjon« med 55.000 medlemmer, sagt ja.

»Tiden er på vor side. Det er helt klart en fordel at vi får afdækket så meget som muligt af direktivets følger og krav på norske lovændringer,« siger Morten Harper til NOTAT.

Aftale på højkant

Tidligere har politiske partier, og sågar ministre argumenteret for et norsk veto mod enkelte EU-love. Det gjaldt blandt andet det omdiskuterede direktiv om patent på bioteknologiske opfindelser (»patent på liv«) og EU’s madsminkedirektiv.

De veto-trusler er dog aldrig blevet ført ud i livet.

I den nu opflammede diskussion om Servicedirektivet begav chefen for EU-kommissionens kontor i Oslo, Percy Westerlund, sig hurtigt ind i debatten.

»Hvis Norge mod forventning skulle vælge ikke at implementere servicedirektivet så kan spørgsmålet om EØS-aftalen blive sat på højkant,« sagde han til nyhedsbureauet NTB.

Hertil påpegede norsk LO’s juridiske kontor at en opsigelse af EØS-aftalen kræver en enstemmig beslutning i EU’s ministerråd, og at det forekommer ganske usandsynligt, skriver avisen Nationen.

Som en noget mindre drastisk reaktion vil EU kunne opsige andre relevante dele af EØS-aftalen – hvis altså Norge skulle sige nej.