NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
En borgerlig regering efter det svenske valg den 17. september vil hilse det velkomment at udenlandske arbejdere får lavere løn end svenske ved tidsbegrænsede opgaver.
En socialdemokratisk valgsejr vil kunne føre til en regeringskrise hvis der ikke bliver folkeafstemning om en kommende EU-forfatning.
Derimod vil euroen og den økonomiske og monetære union være en død sild i Sverige de kommende fire år, uanset hvem der vinder.
De her tre påstande er ikke noget som partierne lige frem har sat på valgplakaterne på eget initiativ. Årets svenske valg er lige så renset for EU-debat som det foregående i 2002, og dem desforinden. EU-spørgsmål er ikke noget som giver stemmer i svensk politik, muligvis noget man taber stemmer på.
De fire borgerlige partier som samarbejder under betegnelsen Alliancen er grundlæggende mere positive overfor det omdiskuterede servicedirektiv end socialdemokraterne.
I debatten sagde tre af de fire partier at de ville hilse det velkomment hvis EU-domstolen skulle mene at svenske fagforeninger gik for langt i den meget omtalte blokade af en arbejdsplads med lettiske bygningsarbejdere i byen Vaxholm.
Tre af de fire partier mener at det gældende udstationeringsdirektiv skal kunne fortolkes sådan at udenlandske arbejdere i tre måneder skal kunne gå for løn som de har aftalt hjemmefra.
Det er den linje som de lettiske arbejdsgivere har ført frem i den svenske Arbejdsret.
Moderaterne svarer nærmest til det danske Konservative Folkeparti og har traditionelt været det mest erhvervsvenlige parti i svensk politik.
Men den nye partileder Frederik Reinfeldt gør sig umage med at viske det gamle stempel af et overklasseparti bort. Han har indført partibetegnelsen »nya moderaterna« og tager blandt andet de kollektive overenskomster i forsvar.
Mens moderaterne er på vej til at lave »en Fogh«, eller en »omvendt Blair«, så er det liberale Folkpartiet, og det traditionelle bondeparti Centern til gengæld gået i en mere nyliberal retning.
For de svenske socialdemokrater har EU-sager altid været vanskelige. Så sent som i den svenske ØMU-afstemning i 2003 var partiet splittet helt op i regeringskredsen.
Grundlæggende har de svenske socialdemokrater en EU-positiv holdning. I enkelte sager som politisamarbejde har den svenske justitsminister Thomas Bodström sågar hørt til de virkelige lovgivningsaktivister i EU-kredsen.
I dele af svensk debat er Bod-ström i det nærmeste blevet et skældsord og synonym med »Big Brother«, efter hans mange forslag om aflytning, overvågning og hårdere straffe.
Kun regeringspartiet Socialdemokraterna og det borgerlige Kristdemokraterna fandt at balancen er som den skal være.
En fortsat socialdemokratisk regering efter valget vil bygge på en fortsat støtte fra de EU-kritiske Vänsterpartiet (nærmest som SF, men EU-kritisk) og Miljöpartiet de gröna uden en direkte dansk parallel.
Begge de to støttepartier er dog frustrerede over den begrænsede indflydelse de hidtil har haft, og siger at de går efter ministerposter som betingelse for at bakke op om en s-regering på ny.
Maria Wetterstrand, talsperson for Miljöpartiet var tæt på at stille et forhandlingsultimatum i den radiosendte EU-debat:
»Enten må socialdemokraterne tage klart afstand fra at indføre EU-forfatningen, eller gå med til at afholde en folkeafstemning. Det er noget som vi vil tage op i regeringsforhandlingerne efter valget,« sagde hun.
Den tråd blev ikke taget op af Europaminister, og vicestatsminister, Bosse Ringholm.
F Ved EU-valget 2004 stormede Junilisten ind med 14,5 procent af stemmerne og blev tredjestørste parti.
Ingen af de foreløbige meningsmålinger har hidtil givet partiet en chance for at klare spærregrænsen til Riksdagen på 4 procent.
I valgdebatten har Junilistan også haft vanskeligt ved at komme til orde. Partiet måtte ikke være med i radioens store EU-debat. I den beslutning optræder Sveriges Radio som en statsradio hvor vi opfattes som en trussel mod etablissementet, mener partilederen og EU-parlamentarikeren, Nils Lundgren, selv forhenværende socialdemokrat.
Foruden sin kendte modstand mod EU-forfatningen og det man kalder for EU-staten, går Junilistan til valg på paroler om at sprede magten ud i landet, og at der skal skabes rigtige jobs til alle.
Men Junilisten er ikke de eneste som kæmper med at få opmærksomhed til at klare spærregrænsen.
Det gør også Feministisk initiativ, et nyt parti med den tidligere partileder for Vänsterpartiet Gudrun Schyman som topnavn.
Andre udfordrere er Sjukvårdspartiet, Piratpartiet (forsvarer af ulovlig fildeling på nettet) og Sverigedemokraterna (svarer nærmest til Dansk Folkeparti).