NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Vel at mærke ikke flytte for at stoppe rejsecirkuset mellem tre byer, eller noget andet der rent faktisk ville give mening. Der er kun tale om en symbolsk flytning.
Sagen handler om ’efternavnene’ på internettet. Man har i EU siden 2000 arbejdet på at få en ren .eu endelse. Det er endeligt lykkedes. Fra 9. maj i år overgik alle EU’s institutioners hjemmesider og e-mails til at slutte med .eu. Det er en meget vigtig ting må man forstå – især når den tidligere endelse var noget så anderledes som .eu.int.
Det er dog alligevel ikke helt nok, synes nogle i systemet at have tænkt – gad vide om ikke der kan klemmes lidt mere symbolpolitik med, nu vi alligevel er i gang. Og jo, det kunne der. Man besluttede sig nemlig for at indføre et ’Europa’, så der nu står .europa.eu. Måske man var bange for at vi skulle glemme at den Europæiske Union er at finde i Europa?
Hvor f.eks. EU-parlamentets hjemmeside før hed europarl.eu.int hedder den nu europarl.europa.eu. Virkeligt revolutionerende. Nu føler vi os nok alle sammen mere som europæere.
At næsten ingen har opdaget ændringen skyldes nok, at de gamle adresser kan bruges frem til 9. maj 2007 – derefter er det slut.
Alle hjemmeside- og mailadresser i EU-systemet er blevet lidt længere, masser af brochurer, foldere og andet materiale er med ét blevet forældede, og i EU’s sædvanlige optik er man sikkert blevet mere folkelige og letforståelige.
To spørgsmål bliver ved med at køre i mit hoved: Er der virkeligt ikke større problemer i EU at beskæftige sig med, end hvad ens mailadresse slutter på? og er det virkeligt en god idé at gøre hjemmeside og mailadresser endnu længere end de er i forvejen?