NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Nu er der tænkepause. Hvad mener du der skal komme ud af den tænkepause?
Der skal komme det ud af det at man dropper forfatningen helt. Den franske og hollandske befolkning har sagt nej – og det er et veto.
Først og fremmest skal vi nu give os rigtig god tid til debatten. Hvis vi skynder os, så ender det bare med at man gør som man plejer og laver nogle små lapperier på den.
Hvis vi har tilstrækkeligt med tid, kan vi bedre diskutere nogle grundlæggende forandringer og alternativer til den udvikling, EU tilbyder.
Vi vil f.eks. gerne diskutere toldunionen, landbrugsordningerne og EU's behandling af de fattige lande.
Der må være plads til alle scenarier. At der skal være en politisk, militær og økonomisk union i Europa er ikke en naturlov – og at Danmark skal være en del af en udvikling væk fra nationalt demokrati og ligeværdig samarbejde er slet ikke. Det er jo en holdning der breder sig. Den seneste meningsmåling fra EU's eget statistiske kontor viser f.eks. at det nu kun er halvdelen der mener, EU er en god ting – i det hele taget.
Hvad er så nok tid?
En to-tre år vil være rimeligt. Det er vigtigt med en lang, grundig og fordomsfri debat om alle muligheder. Og det er jo realistisk at leve uden unionen og leve særdeles godt med at være EU's gode nabo. Vores nordiske nabolande, Norge og Island klarer sig økonomisk godt og spiller en vigtig rolle internationalt. F.eks. er Norge fredsmægler i Sri Lanka og andre steder. Og Island har en årlig vækst procent på minimum 5 %. Norden bliver ikke kaldt en vinderregion for ingentingÖ
Den skal droppes helt. Den bygger oven på det eksisterende samarbejde, og vi tror simpelt hen ikke på at der kan ændres nok i det eksisterende EU til at der vil komme noget godt ud af at bygge videre på det. Der er ingen vilje blandt EU-eliten til at lave grundlæggende om på den måde, unionen arbejder på.
Der er vel brug for nye spilleregler? Eller er det bare godt at vi står med Nice-traktaten?
Når det gælder Nice-traktaten skal vi huske at den faktisk oprindeligt blev stemt ned i Irland – og at vi herhjemme slet ikke blev spurgt. Så jeg har svært ved at anerkende den traktat. Jamen der er brug for et helt andet regelsæt. Først og fremmest er der brug for at vi afskaffer toldunionen og selve ideen om at EU kan have en fælles landbrugspolitik, udenrigspolitik eller miljøpolitik osv. Landene er – heldigvis – og stadigvæk – for forskellige til at man kan lave én politik helt ned i detaljen fra Lapland til Sevilla. Resultatet bliver laveste fælles nævner og lovgivning der ikke virker nogen steder. Når man så heller ikke vil tillade lande eller regioner eller kommuner at gå videre eller i en hel anden retning som passer til netop de forhold der gælder der – ja, så bliver det jo helt absurd.
Jamen, jeg mener det kan være Europas redning at vi viser at der kan samarbejdes på andre måder. Jeg er helt overbevist om at flere lande vil følge efter. I virkeligheden er svenskerne og briterne mere kritiske end vi er. Hvis først et land melder sig ud, tror jeg der er flere som vil følge efter. Men uanset så skal vi jo altid samarbejde med landene omkring os. Ligesom vi altid skal samarbejde med lande langt væk. Så vi skal have et godt forhold til EU-landene, men altså igen have mulighed for at gå sammen med andre internationalt, så som Norge, Island og Canada. I FN og WTO skal vi kunne arbejde for bedre vilkår for de fattige lande. Hvorfor skal vi binde os til f.eks. franske interesser i Afrika? Det er jo EU der opfører sig egoistisk eller »euro-nationalistisk« internationalt. Uden for EU kan vi få en selvstændig stemme som skal bruges aktivt.
Jeg rejste rundt derovre i forbindelse med folkeafstemningerne. Intet sted så man nogen form for begejstring. Det var et nødtvunget ja. Man sagde »det bliver vi nok nødt til det« – altså noget man føler sig presset til, og i nogle tilfælde endda truet til. Man lovede f.eks. i Estland at EU ville betale pensioner – det hverken kan eller skal EU. Det er svært at sige nej, når valget bliver sat op som et valg mellem Rusland og EU. Og når polsk smør var dyrere i Polen end tysk smørÖ
Jeg kan godt forstå, de er blevet skuffede. Nu har de fået et B-medlemskab og tusindvis af retsakter trukket ned over hovedet uden at være blevet spurgt om et eneste komma. Man skulle hellere have tilbudt dem gode handelsaftaler og en slags Marshall-hjælp. Det foreslog Folkebevægelsen faktisk.
Det er ikke til at sige, men vi er ikke blevet mindre optimistiske efter de to gange nej og med den bølge oplyst skepsis, vi oplever rundt om i Europa. Vi er fuldstændig overbeviste om at hvis vi fik en ligeværdig debat med lige muligheder for ja- og nej-siden ville en folkeafstemning ende i et ja. Der er ingen ulemper ved at vælge en anden vej end unions-toget. Kun fordele med økonomisk gevinst og politisk frihed. Vi kan jo som medlem af Den Europæiske Frihandelsaftale – EFTA – handle med EU og slipper oven i købet for at betale dyr told for varer fra andre dele af verden.
Betyder en sådan udmeldelsesstrategi at I ønsker EU død og borte, og bygningerne solgt?
Man kunne f.eks. bruge bygningerne til at huse flygtninge. Der er jo bad og toilet på hvert kontor! Nej, det ville være synd for dem. Indeklimaet i bygningerne er bare så dårligt i Bruxelles.
Der ville i virkeligheden ikke ske det store hvis EU var væk i morgen. Hele det nuværende lovkompleks ville fortsætte – det er lov, og der skal jo en lov til at ophæve eller ændre en lov. Vi kunne så stille og roligt begynde at indføre en bedre lovgivning for økologi, dyretransporter, undgå servicedirektivet osv., osv. Hvis Folketinget eller kommunalbestyrelsen så ikke lever op til deres valgløfter, kan vi skifte dem ud. I dag kan vi ikke ændre på lovgivning der kommer fra EU.
Det er befolkningerne som skal bestemme det. Det skal Folkebevægelsen jo ikke. Men vi er da ikke kede af at EU har fået et gedigent knock out af flertallet i to kernelande. Når jeg snakker med min tyske familie og venner er de trætte af euroen og overhovedet ikke glade for EU. Men de er glade for Europa.
Og Den Europæiske Union er jo ikke lig med Europa.
Men skal der slet ikke være samarbejde i Europa?
Man kan sige at EU er for stort til at løse de små problemer og for lille til at løse de store problemer. Hvis det f.eks. drejer som fiskeri i Østersøen, er det jo mere relevant at snakke med landene i Østersørådet end at skulle igennem EU. Fra min tid i EU-parlamentet kan jeg godt huske, hvordan fiskerisamarbejdet foregik. Der er to grupper – lige som i Robinson – en nord gruppe og en syd gruppe. Og det er flertallet der bestemmer. Portugal skal da ikke have mere at sige over fiskeriet i Østersøen end landene der ligger i området. Fiskeriet i Østersøen er ikke mere relevant for Portugal end Canada, så det skal behandles i Østersørådet og globalt.
Jeg synes, man skal tage det endnu mere alvorligt end EU-lederne gør. Hvis de turde stikke fingeren helt i jorden, ville de tage konsekvensen af den grundlæggende og voksende kritik. Så ville de helt ændre kurs. Men det er systemet ikke gearet til – og ingen viser det nødvendige mod. Det er jo aldrig sket at EU har givet indflydelse tilbage til de nationale parlamenter. Man vil ikke slippe magt, når man først har fået den. Derfor må vi venligst og mindeligt bede om at få den tilbage.
Vil I gøre noget ved krisen, eller vil I bare være helt sikre på at EU afgår ved døden?
Om EU forsvinder, er jo ikke op til Folkebevægelsen. Det er op til befolkningen i hvert land at afgøre deres lands fremtid. Vi er simpelt hen bare overbevist om at det ville være bedre for Danmark, Europa og verden, hvis vi fik unionen ud af Europa.
Jo, i første omgang, men når man så får lidt mere tid til at forklare, forstår folk hvad vi mener. Nogle mennesker har fordomme. Vi er sådan nogle nationalister der vil sidde uden for og pille navle. Vores EU-modstand handler godt nok om, hvad der er bedst for Danmark. At tro andet er blåøjet. Men det handler i mindst lige så høj grad om, hvad vi skal bruge en genvundet selvstændig stemme til internationalt. Vi skal have vores alliancefrihed, så vi kan støtte de fattige lande til at få en retfærdig og bæredygtig verdenshandel. Vi skal også bruge den politiske frihed til at arbejde aktivt i OSCE og for nyttige reformer af FN. Vi ønsker jo et internationalistisk Danmark der ser ud over EU's mure. At vi tjener økonomisk på en udmeldelse er en god sidegevinst.
Betyder det at I gerne vil ud af EU at I ikke rigtig føler nogen trang til at diskutere reformer af EU-systemet?
Både ja og nej. Vi kan da godt tage stilling til mange små ændringer og gør det også. Der bør ændres i EU, men ikke som småtterier, men en vidtgående omlægning. Det er meget svært at få øje på tendenser i EU til fundamentale reformer, så vi kan få et land en stemme i Ministerrådet, åbne møder, og fuld gensidig anerkendelse af suverænitet. Unionen skal slet ikke være en union, men et samarbejde med begrænset kompetence til kun at lave minimumsregler for grænseoverskridende problemer. Ja, og så skulle man nedlægge toldunion. Vi kunne faktisk lægge det hele i Europarådet og EFTA. De er der jo for det samme – og er åbne overfor alle europæiske lande. Det virker ikke som om der er vilje til at ændre tilstrækkeligt på tingenes tilstand. Hvis altså ikke der kommer et ordentlig skub fra et eller flere lande der har fået nok.