ARTIKLER


EU vil nedsætte høje telefonregninger

EU kræver nu, at telefonselskaberne nedsætter deres priser på samtaler i udlandet.
Af Sven Skovmand
24. februar 2006

Ifølge Berlingske Tidende 14.2.2006 vil EU-kommissionen tvinge telefonselskaberne til at nedsætte deres priser på samtaler i udlandet, så det f.eks. koster en dansker det samme at ringe til et nummer i Danmark fra Tyskland, som det vil koste at ringe til nummeret fra hans eller hendes egen telefon.

Forbrugerrådet udtrykker dog bekymring over tanken, fordi det frygter at telefonselskaberne så bare vil gøre andre tjenester dyrere.

For en gangs skyld synes vi at EU gør noget fornuftigt. Teleselskabernes grådighed er umættelig. Og når man ser på, hvad kapitalinteresser er villige til at betale for et selskab som TDC, har man svært ved at se at de behøver sætte andre priser i vejret for at opnå overskud.