Fem partier bag overstatsligt politi

Regeringen får opbakning til statsminister Anders Fogh Rasmussens nye EU-strategi fra et stort flertal i Folketinget. Men SF og Radikale Venstre kan være imod en »udlændingeundtagelse«.
Af Staffan Dahllöf
19. maj 2006

Efter partisamtaler på Christiansborg onsdag er der fortsat fælles fodslag mellem de fem partier som bakker op om EU-forfatningen.

»Desto mere jeg læser i den gamle aftale desto gladere bliver jeg for hvor god den er,« sagde SF-formanden Villy Søvndal efter mødet i statsministeriet.

Det nye nationale kompromis blev indgået i efteråret 2004 da S, RV, og SF sammen med regeringen anbefalede et ja til EU-forfatningen.

De fem partier blev også enige om nogle af de kontroversielle dele af forfatningen:

Man ville sige ja til flertalsafgørelser om blandt andet EU's langtidsbudgetter, og miljø- og energiafgifter. Man ville sige nej til flertalsafgørelser på dele af social- og arbejdsmarkedsstoffet.

Flytte dele af forfatningen

Spørgsmålet er hvor langt enigheden strækker sig, når nu den samlede forfatning er sendt til tælling? Statsminister Anders Fogh Rasmussen støtter nu de nye forslag fra Frankrig og Kommissionen om at overføre dele af det mellemstatslige politisamarbejde til overstatslige beslutninger, hvor lande kan stemmes ned.

De konservative følger trop. Det gør socialdemokraterne – nok også.

»Vi kan gå med til at overflytte dele af den mellemstatslige søjle III, men ikke hele området, det ville være juridisk fiksfakseri,« sagde socialdemokraternes Svend Auken på et samråd i Europaudvalget i sidste uge, og det gentog han efter mødet i statsministeriet onsdag.

SF for og imod

For SF er problemet at partiet gerne ser flertalsafgørelser om udlændingepolitikken hvor Danmark i dag har undtagelse, men ikke så gerne på politiområdet – altså det omvendte af regeringens politik.

Det kan på sigt give problemer fordi regeringen vil lave den retlige undtagelse om til en britisk/irsk model.

Så ville et EU-positivt flertal i Folketinget kunne stemme ja til overstatsligt politisamarbejde, mens et udlændingestramt flertal kunne holde Danmark uden for en EU-styret udlændingepolitik.

Den model havde regeringen fået banet vej for i forfatningen.