Grænsepatruljering midt i Sahara

INDVANDRINGSSTOP. Kommissær Franco Frattini vil flytte EU's grænsekontrol ud midt i Sahara, på Libyens grænse til Niger og Tchad. Det kom op under en ophedet ministerdebat i sidste uge om at forhindre uønsket indvandring til Europa.
Af Staffan Dahllöf
28. september 2006

Tammerfors (NOTAT) – Forslaget om et tættere samarbejde med Libyen blev rejst af den italienske kommissær Frattini på sidste uges uformelle møde mellem EU's justits- og indenrigsministre i den finske by Tammerfors/Tampere.

Under en til tider ophedet debat om uønsket indvandring slog Frattini til lyd for at skubbe EU's ydre grænse i syd fra Middelhavet helt ud i den nordafrikanske ørken.

»Libyen har desværre ikke status som et partnerland, men det vil være i EU's interesse at etablere en fungerende kystinspektion tættere på den libyske kyst, og at hjælpe landet med at patruljere den sydlige grænse til Niger og Tchad,« sagde han under den del af mødet hvor medierne kunne lytte med.

Malta uden hjælp

Behovet for et samarbejde med Libyen blev understreget af den italienske indenrigsminister Guiliano Amato. Han sagde at 50.000 afrikanske flygtninge bare venter i lejre i Libyen på chancen at blive sejlet til Italien – oftest til øen Lampedusa, tæt på den nordafrikanske kyst.

Lignende meldinger kom fra Spanien, Grækenland og ikke mindst Malta.

Den maltesiske justitsminister Tonio Borg bemærkede spidst at Spanien har fået hjælp med at patruljere i havet, men:

»Der er ingen fælles patruljering i Middelhavet, De Kanariske øer ligger mig bekendt i Atlanten.«

Schäuble vil ikke se

Mens ministre fra Middelhavslandene klagede deres – og til dels flygtningenes – nød, var der en anderledes afvisende holdning fra de mere nordlige medlemslande.

Budskabet derfra var at de uønskede skal sendes tilbage, og at EU kommer til at betale for de amnestier til indvandrere som blandt andre Spanien har gennemført.

»Den mest effektive måde at begrænse problemet på er en hurtig afvisning. Vi ønsker ikke at folk skal dø langs vores kyster. Vi vil simpelt hen ikke se på det!,« i nærmest råbte den tyske indenrigsminister Wolfgang Schäuble.

Rita Verdonk, Holland, rasede mod Frankrig:

»Jeg så lige i avisen at Frankrig agter at legalisere 7000 indvandrere, men vi har ikke fået noget at vide om det. Hvornår skal dette her samarbejde egentlig begynde?«

Omdefinere fonde

Kommissær Franco Frattini havde foruden udspillet om grænsepatruljering i Sahara også et andet forslag med i tasken:

»Vi bliver nødt til at omdefinere begrebet katastrofe. Det er menneskelige katastrofer som udspiller sig langs vore kyster. Lad os overveje at bruge EU's solidaritetsfonde for naturkatastrofer til de nødvendige tiltag,« sagde han.

Forslaget om en omdefinering fik til dels en positiv modtagelse blandt de ministre som tog til orde.

Den danske dagsorden

Men Portugals Antonio Costa var skeptisk:

»Hvis vi tager penge fra fonde til oversvømmelser og skovbrande i år, kan vi blive nødt til at bruge penge fra flygtningefonde mod skovbrande næste år.«

Integrationsminister Rikke Hvilshøj tog ikke selv til orde i debatten. Hun sagde bagefter at hun opfattede diskussionen som en bred anerkendelse af den danske udlændingepolitik.

»Det fokus på indsatser i nærområdet som regeringen har haft siden 2001, er nu blevet mainstream i EU.«

Om forslaget om at omdefinere brugen af EU's solidaritetsfonde sagde Rikke Hvilshøj:

»Jeg har først hørt om det her i dag. Jeg hverken kan eller vil sige noget om hvorvidt det er en beslutning, vi kan være med til. Det vil jeg selvfølgelig bede mine folk om at kikke på.«

---