ARTIKLER


Irsk modstand mod indvandring

Irland har på kort tid fået hele 160.000 indvandrere. Det er 75 procent af irerne utilfredse med. De klager over, at de fører til arbejdsløshed og lavere lønninger.
Af Sven Skovmand
27. januar 2006

Som omtalt i sidste nummer af Notat er Irland et af de få EU-lande, der har sagt ja til fri indvandring fra de nye EU-lande. Det har ført til at der nu er cirka 160.000 udenlandske arbejdere i landet, skriver EUobserver.com. 23.1.2006.

Denne situation er irerne imidlertid utilfredse med. En meningsmåling viser at hele 75 procent ønsker at man skal ændre ordningen, så der ikke kommer flere ind i landet. Og en tredjedel af de adspurgte ønsker endda at man får antallet af indvandrede til at gå ned.

Kun en fjerdedel af irerne går ind for at flere fra østlandene skal kunne komme ind.

Irerne begrunder deres afvisning med at indvandringen har gjort det sværere for irere at få arbejde, og at lønnen og arbejdsforholdene er blevet ringere.