ARTIKLER


Ja til erstatning for GMO

Kommissionen har nu sagt ja til, at økologiske landmænd kan få erstatning, hvis deres afgrøder bliver smittet af landmænd, der dyrker genmodificeret korn
Af Sven Skovmand
24. marts 2006

23.11.2005 sagde EU-kommissionen ja til den danske lov der sikrer at økologiske landmænd får erstatning, hvis der findes rester af genmodificerede organismer (GMO) i deres produkter, skriver Kristeligt Dagblad 24.11.2005

Loven er indført fordi økologiske landmænd ikke har nogen praktisk mulighed for at beskytte deres afgrøder for smitte fra landmænd der bruger genmodificering.

Og er der først kommet genmodificerede organismer i deres produkter, kan de ikke længere kalde dem for økologiske, hvad der får prisen for dem til at falde stærkt.

Danmark er det første land i EU, der har indført en sådan ordning.