Kommissær i magtkamp med byrokrater

Embedsmændene har fået for stor magt, mens den ansvarlige kommissær ikke er herre i eget hus, siger den tyske industrikommissær. De ansatte raser og kræver ham fjernet.
Af Luise Hemmer Pihl
13. oktober 2006

EU's problem er ikke for mange kommissærer, men for mange generaldirektorater og embedsmænd. Embedsmændene betragter blot den enkelte kommissær som en midlertidig BZ'er og sig selv som dem der lægger linjen. Det siger EU's industrikommissær Günter Verheugen i et opsigtsvækkende interview i den tyske avis Süddeutsche Zeitung den 4. oktober

»Kan en kæmpeforsamling med 27 kommissærer virkelig arbejde, når Rumænien og Bulgarien kommer med i EU?«, spørger avisen kommissæren for erhvervs- og virksomhedspolitik, tyskeren Günter Verheugen. Han svarer:

»Det er allerede et problem. Jo flere kommissærer der er, desto flere generaldirektorater er der, og det er det, der er problemet. Hele udviklingen gennem de sidste ti år har tilført embedsmændene en så stor mængde magt at det ind imellem er de femogtyve kommissærers vigtigste politiske opgave at kontrollere apparatet. Og mange gange glipper kontrollen over apparatet. Der foregår en stadig magtkamp mellem kommissærer og højtstående embedsmænd. Mange af disse tænker som så: Kommissæren forsvinder igen, når der er gået fem år; han er altså bare en midlertidig BZ'er. Men jeg bliver her.«

Under overfladen

Verheugen fortsætter: »Det foregår naturligvis alt sammen under overfladen. Kommissærerne må være djævelsk påpasselige med at sagerne bliver afgjort under deres ugentlige møder i stedet for at embedsmændene aftaler det indbyrdes.«

Han nævner et barokt eksempel på det, han kalder et virkeligt byrokratiproblem:

»Embedsmændene har forsøgt at komme frem til en fælles aftale i et så vigtigt spørgsmål som indsatsen mod pesticider. Spørgsmålet kom kun til kommissærernes kendskab, fordi der pludselig opstod uenighed mellem embedsmændene indbyrdes. Derfor blev det så en sag for kommissærerne.«

»Teknisk, arrogant og oppefra og nedefter«

I 2004, da Verheugen trådte til i sit nuværende kommissærembede, fremhævede han at kommissærerne ikke skulle optræde som overlærere for medlemslandene. Men den idÈ er endnu ikke trængt ind hos embedsmændene, siger han til avisen og fortsætter: »Når jeg læser skrivelser fra embedsmændene, bliver jeg ofte forfærdet. Teknisk, arrogant og oppefra og nedefter.«

Verheugen efterlyser en ny kultur i Kommissionens arbejde. Men det forudsætter to ting, siger han.

For det første må kommissærerne have økonomisk suverænitet. I dag er det generaldirektørerne, der skal stå til ansvar for at pengene bliver brugt efter reglerne.

For det andet må kommissærerne have suverænitet, når det gælder personale og organisation. »I Tyskland er det en selvfølge at en minister kan afskedige eller forflytte en statssekretær eller departementschef. Det gælder ikke i Kommissionen.«

Strukturerne må slankes

Verheugen er klar over at man ikke kan lave om på de komplicerede og stive organisationsformer fra den ene dag til den anden. Men det er vigtigt at der sker noget. Han siger:

»Jeg mener at vi må slanke strukturerne. Ikke færre medarbejdere, men færre generaldirektorater og mere samarbejde mellem tjenestestederne. Min egen stab siger at mellem 80 og 90 procent af deres arbejdstid går med intern koordinering. Man kunne sætte sagen på spidsen og sige at størstedelen af vores tid går med at løse problemer, som ikke ville eksistere, hvis vi ikke eksisterede.«

Ingen vil undvære en kommissær

Efter Verheugens opfattelse er det ikke realistisk at have færre kommissærer og lade posterne gå på omgang, hvis det betyder at de store lande i perioder ikke har en kommissær. Så ville de trufne beslutninger mangle demokratisk legitimitet.

Derfor må Kommissionens formand vælges af EU-parlamentets flertal og selv vælge sin Kommission, ligesom en statsminister danner en regering. Kommissionen skal dog godkendes af medlemslandene og parlamentet, og det vil en klog kommissionsformand naturligvis tage hensyn til, forklarer Verheugen til Süddeutsche Zeitung.

Embedsmændene raser

Verheugens udtalelser er ikke blevet taget nådigt op af topembedsmændene i Kommissionen. Deres fagforening, FFPE tager i en udtalelse 9. oktober skarp afstand fra Verheugens udtalelser. Ifølge den britiske avis Financial Times 10. oktober siger fagforeningens formand, Jean-Louis Blanc blandt andet:

»Hvis chefen for et firma som for eksempel Coca-Cola lagde skylden for dårlige salgstal på medarbejderne, ville han blive nødt til enten at komme med en undskyldning eller trække sig tilbage.«

Men Verheugen holder fast. I et interview med internetavisen euobserver.com siger han tirsdag den 10. oktober:

»Problemet er en bestemt administrative kultur som vi har her i Bruxelles, en politisk tænkning som gør det svært at skabe det nødvendige momentum i selve institutionen,« sagde han og fremhævede interne embedsmandsreaktioner på hans stort anlagte projekt med at rulle EU's regelmængde tilbage:

»Mange folk har stadig den idÈ om Europa at jo flere regler vi producerer, desto mere Europa har vi. IdÈen er at Kommissionens rolle er at få maskinen til at køre, og at maskinen producerer love. Det er netop, hvad jeg gerne vil ændre.«

»Det er ikke diplomatisk hvad jeg har gjort. Men du kan tro at jeg har diplomatiske færdigheder« (Verheugen var udvidelseskommissær under den store udvidelse med 10 nye lande, red.).

»Når jeg har besluttet mig til ikke at være diplomatisk og at tage handskerne af, kan du tro at jeg har mine grunde til det,« saluterede Günter Verheugen.