ARTIKLER


Navne skal sikre folkelig støtte

Åbenhed. Modtagere af EU-støtte, og beløbene, skal måske frem i lyset. Men lobbyister skal stadig kunne virke lidt i det skjulte
Af Staffan Dahllöf
19. maj 2006

Arla, Danisco og Danish Crown er de største enkelte modtagere af EU's landbrugsstøtte i Danmark.

I Sverige hedder modtagerne næsten det samme, bare med en anderledes rækkefølge. Øst for Øresund er de tre topscorere Danisco, Arla, og den danske virksomhed Uhrenholt.

Dette er kendt stof for læserne af henholdsvis dagbladet Information, og den svenske avis Göteborgs-Posten.

De danske og de svenske offentlighedsregler har gjort det muligt at afdække ikke kun hvem som har modtaget EU-støtte, men også hvor meget den enkelte virksomhed og landmand har fået.

11 af de 25 medlemslande fortæller i større og mindre grad hvordan EU-pengene bliver brugt. De oplysninger findes i dag samlede på netportalen farmsubsidy.org; et projektsamarbejde mellem enkelte journalister og interesseorganisationer ledet fra den danske organisation DICAR (Center for analytisk journalistik) ved Danmarks Journalisthøjskole i Århus.

Opretholde legitimitet

I fremtiden kan åbenhed om den slags oplysninger muligvis blive en betingelse for overhovedet at kunne modtage EU-støtte.

Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og den estiske kommissær Siim Kallas lægger nu op til en obligatorisk åbenhed om brugen af EU's landbrugs- og fiskeripolitik, strukturfondene, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Flygtningefond – alt sammen penge som kommer fra EU-kassen, men som Kommissionen forvalter i samarbejde med medlemslandene.

Til gengæld er Kommissionen tøvende om bindende regler for lobbyisme i EU-systemet.

Her har Kommissionen blot foreslået en frivillig registrering af de lobbyister som ønsker at blive hørt, og at lobbyister skal følge et adfærdskodeks (opførselsregler) som de selv har formuleret.

De nye åbenhedsforslag er åbne for kommentarer til slutningen af august.

Hjemmesiden www.farmsubsidy.org er et projektsamarbejde mellem enkelte journalister og interesseorganisationer ledet fra den danske organisation DICAR (Center for analytisk journalistik).og interesseorganisationer ledet fra den danske organisation DICAR (Center for analytisk journalistik).