NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Dansk Folkeparti åbner sig over for EU«. Sådan hed en af agurketidens overskrifter i DR Nyheder. Anledningen var en debat om hvorvidt Dansk Folkeparti kan være med i en regering, selv om partiet er imod EU. Til mediets åbenlyse forbløffelse vurderede partiets gruppeformand Kristian Thulesen Dahl sådan:
»Det er nonsens at sige at en EU-holdning betyder noget for om man kan være med eller ikke med i en regering«.
Det blev så tolket som »en åbning« fra Dansk Folkepartis side og det er nonsens. Hvad skulle dog – set fra et EU-kritisk partis side – være til hinder for ønsket om at få en finger med i spillet?
En regeringsdannelse på tværs af EU-skel vil godt nok kræve en vis »åbning«, men den vil i givet fald skulle komme fra den sammenspiste flok af EU-partier.
Det burde f.eks. ikke være nogen naturlov:
– at der i den overvejende del af det politiske arbejde, som er EU-lovgivning, ikke er til at tyde nogen forskel på V, K, RV, S og SF,
– at EU-sagerne afhandles af regeringen og et over-parlament i form af Folketingets Europaudvalg, i stedet for bredt af Folketinget,
– at en regering mener den skal optræde i samlet flok for at presse en EU-forfatning igennem, i stedet for at overlade det til en folkeafstemning,
– at en regering skulle være mere enig end deres egne vælgerskarer og partimedlemmer i kontroversielle spørgsmål som f.eks. optagelse af Tyrkiet i EU.
Som sagen står – med et dundrende demokratisk underskud på alle planer i EU-politikken – ville det være en demokratisk nyskabelse at opgive forestillingen om EU som noget alle politikere afkræves enig front om.