NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den nye norske trepartiregering vil ikke længere rette sig efter EU's lister over terrorister og terrororganisationer. Også EU's og USA's krav i WTO om markedsadgang i u-landene trækker Norge sig fra.
Da de tre partier Socialdemokraterne, Senterpartiet og Socialistisk Venstre vandt regeringsmagten i efteråret, var man blevet enige om ikke på ny at aktualisere en norsk tilslutning til EU, som Socialdemokraterne er tilhænger af.
De tre partier vil på den anden side heller ikke omstøde EØS-aftalen som giver Norge adgang til EU's indre marked, selv om Socialistisk Venstre er imod den.
Men de to overordnede fredninger i den norske regeringserklæring ser ikke ud at indebære en generel fredning af norsk EU-politik.
Udenrigspolitisk markerer den norske regering nu en ny profil.
Ifølge en officiel udmelding fra udenrigsministeriet i Oslo agter Norge ikke længere at efterkomme EU's terrorstempling af enkelte personer og organisationer.
Norge har ikke haft nogen indflydelse på hvordan listerne bliver sat sammen, men har hidtil loyalt tilsluttet sig det som EU-landene er blevet enige om.
Det vil ikke længere være tilfældet, meddelte den norske udenrigsminister efter den seneste opdatering af EU's fælles terrorlister den 23. december.
Motiveringen for den norske enegang er at EU's terrorstempling risikerer at komme i konflikt med landets bestræbelser på at optræde som mægler i internationale konflikter.
»Jeg mener at man kan se tilfælde foran sig hvor Norge har et freds- og forsoningsengagement, hvor nogen kan være kandidat til at komme på den ene eller den anden liste. Det kan begrænse vor dialog med dem,« siger udenrigsminister Jonas Gahr Støre (socialdemokrat) til avisen Klassekampen.
Handelspolitikken er et andet område hvor Norge ser ud til at lægge afstand til den tidligere linje.
Norge skal ikke længere stille krav om at udviklingslande skal åbne op sine markeder inden for energiforsyning, vandforsyning og højere uddannelser som man tidligere har gjort.
Derved distancerer sig Norge fra den linje som EU og USA er fortaler for om handel med tjenesteydelser (GATS – General Agreement on Trade in Services) inden for verdenshandelsorganisationen WTO.
Den nye linje blev først hilst med begejstring af norske EU-kritikere.
»Norge har pludseligt fået en helt anden troværdighed som samtalepartner for mange u-lande, mente Dag Seierstad, EU-ekspert i Socialistisk Venstre og tidligere ansat i Nei til EU.
Men den første begejstring faldt, da det viste sig at den norske enegang ikke er helt så omfattende som det først så ud til.
Norge tog ikke forbehold for den endelige kompromistekst på WTO-mødet i Hong Kong, hvor der fortsat bliver lagt pres på udviklingslandene for at åbne deres offentlige markeder for konkurrence.