Ny servicestrid på vej om patienter over grænserne

Den gik ikke ved hjælp af Servicedirektivet, men nu gør Kommissionen et nyt forsøg: Patienter skal erstattes for behandling i andre lande. Sundhedsydelser er varer på et marked.
Af Staffan Dahllöf
14. september 2006

Et udspil fra sundhedskommissær Markos Kyprianou ridser konturerne op til kommende politiske stridigheder i fortsættelse af bataljerne om forslaget til Servicedirektiv.

»Det indre marked gælder for sundhedsydelser. Folk kan handle ind hvor det passer dem (îPeople can shop aroundî)«, sagde Kyprianou til det britiske dagblad Financial Times den 4. september.

Udtalelsen var en optakt til et mere omfattende udspil dagen derpå.

Her lagde Kommissionen op til kommende lovændringer på sundhedsområdet. Formålet er at sikre patienter bedre muligheder for at springe ventelister over dér hvor de bor. De skal kunne søge en hurtigere, og måske bedre, behandling i et andet EU-land, og derefter få udgifterne erstattet som man ville have fået det derhjemme.

Reaktionerne lod ikke vente på sig.

For dem som har råd?

Carola Fischbach-Pyttel, generalsekretær for de offentligt ansattes fagforening EPSU (European Federation of Service Unions) kom hurtigt til tasterne:

îDet er en politisk afgørelse hvorvidt det indre marked skal omfattes sundhedsydelser. Kommissionen taber i troværdighed ved at udløse en debat, og i samme ombæring fortælle hvad debatten skal ende med,« skrev hun.

Financial Times havde skrevet at private leverandører vil kunne få lukrative muligheder for at lokke kunder til sig på et åbent sundhedsmarked.

Det bed Fischbach-Pyttel mærke i, og hun tilføjede at EU-ledelsen vil forenkle for nogle patienter at søge behandling i andre lande – navnlig dem som har råd.

Og regningen...?

Hvem som skal betale hvis en behandling i et land går galt, og et andets lands sundhedssystem kommer til at hænge på efterbehandling, er et af de spørgsmål, Kommissionen vil få afklaret.

Et andet spørgsmål er hvor længe en patient skal vente inden han eller hun kan få betaling for den ønskede behandling i et andet land.

I det hele taget venter følsomme diskussioner forude om hvem som skal betale for et åbent sundhedsmarked, også omtalt som retten til fri bevægelighed for patienter.

Ifølge den belgiske avis De Standaard har ministre fra otte medlemslande, kaldet Aachen-gruppen, afholdt flere møder med henblik på at få standset Kommissionens bestræbelser.

Kommer an på indholdet

Fælles for de otte lande Tyskland, Spanien, Belgien, Luxembourg, Portugal, Sverige, Storbritannien og Italien, er at de har socialdemokratiske regeringer eller som i Tyskland en socialdemokratisk sundhedsminister. Gruppen blev dannet for et par år siden som et diskussionsforum for ministre som var bekymret for et voksende antal afgørelser fra EF-domstolen.

Det er dog ikke korrekt at omtale hele gruppen som decideret modstandere af et kommende sundhedsdirektiv, ifølge departementssekretær Lina Pastorek på socialdepartementet (socialministeriet) i Stockholm:

»Sverige har været aktiv for at få fjernet sundhedsydelser fra Servicedirektivet, men har ikke modsat sig et særligt sundhedsdirektiv. Det vil komme an på indholdet, og vi ved ikke endnu hvor omfattende Kommissionens forslag vil være,« siger hun.

---

Domstolen baner vej

Sundhedsydelser skulle have været omfattet af forslaget til Servicedirektiv, men det blev afvist af Parlamentet og Ministerrådet.

Men bag Kommissionens kommende forslag ligger ikke kun et ønske om revanche for delvist tabte kampe om Servicedirektivet.

Bag det kommende forslag findes også en lang række afgørelser fra EU-domstolen, senest i sagen om den britiske patient Yvonne Watts som fik tilkendt erstatning for en hofteoperation udført i Frankrig.

I de konkrete afgørelser har Domstolen slået fast at:

• Behandling uden hospitalsindlæggelse i andre lande skal erstattes med det samme beløb som behandlingen ville koste i hjemlandet.

• Behandling på hospital i andre lande skal erstattes op til hjemlandets niveau hvis patienten ikke derhjemme kan få behandling inden for en »medicinsk acceptabel ventetid«.

Hvad en acceptabel ventetid generelt er, har Domstolen ikke udtalt sig om. Det vægrer kommissær Kyprianou sig også ved:

»Jeg agter ikke at lave en liste over tidsgrænser,« siger han til Financial Times.

Sundhed er et politikområde hvor medlemslandene har hovedansvaret og EU kun en begrænset indflydelse.

På den anden side er fri bevægelighed over grænserne et grundlæggende EU-princip.

Hvis Kommission får accept af at den frie bevægelighed også skal omfatte patienter, og at den frie bevægelighed for tjenesteydere skal omfatte læger og andre »sundhedsleverandører«, vil man på den måde kunne motivere kommende forslag til EU-lovgivning.