ARTIKLER


Ombudsmand får flere klager

EU's ombudsmand får hvert år flere og flere klager. Dog ikke ret mange fra Danmark.
Af Sven Skovmand
6. maj 2006

EU's ombudsmand, Nikiforos Diamandouros, fik i 2005 3.920 klager fra EU-borgere. Det er det hidtil højeste antal af klager, og antallet er iøvrigt vokset hvert eneste år, siden ombudsmanden begyndte sin virksomhed i 1995, skriver Politiken 26.4.2006.

De fleste klager handler dog om forhold, som ombudsmanden ikke kan gribe ind over for. Men af de godkendte klager går omkring en fjerdedel på EU-institutionernes manglende åbenhed. Herefter følger klager over magtmisbrug og forskelsbehandling.

Folk fra Malta, Cypern og Luxembourg klager mest. Derimod kom kun 16 klager fra Danmark.