NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Efter at Parlamentet og Ministerrådets repræsentanter er blevet enige om, hvordan EUís kemikalielov REACH skal se ud, må det betragtes som givet at den efter otte års lange forhandlinger nu bliver vedtaget. Desværre er resultatet ikke blevet lykkeligt – ikke nær så lykkeligt, som det er blevet fremstillet i de danske medier.
Selvfølgelig er det godt at man får registreret en række farlige kemiske stoffer, og at virksomhederne skal give oplysninger om andre af de stoffer, de bruger. Men virksomhederne har fået lang snor, især når det gælder erstatning af farlige stoffer med stoffer af mindre farlighed.
Derfor er det ikke så mærkeligt at Greenpeace, Verdensnaturfonden og Friends of the Earth ifølge Financial Times for 3.12.2006 i en fælles udtalelse erklærer at »REACH ikke vil betyde nogen virkelig forbedring af den lovgivning, vi har i dag.«
Omvendt kan man i industrikredse mærke en tilfredshed med resultatet, der ikke virker beroligende.
Den kemiske industri har da også spillet en utrolig stærk rolle i sagsforløbet. Både i Bruxelles og i de enkelte EU-lande har lovgiverne været udsat for et bombardement af ønsker om fjernelse af krav og lempelse af betingelser. Derfor er det endelige forslag da også langt ringere end det som Kommissionen oprindelig fremlagde.
Tilhængere af EU har gentagne gange sagt at et stærkt EU gør det muligt at yde et langt mere effektivt modspil til de store multinationale koncerner, end de enkelte lande kan.
Men sagen om REACH viser at dette overhovedet ikke er tilfældet. Netop fordi beslutningen kun skulle træffes Èt sted – i Bruxelles – har de multinationale giftfabrikker kunnet få en så stærk indflydelse, som de har fået..