NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Senest den 1. maj i år skal de lande som vil forlænge sine overgangsordninger fra de nye EU-lande melde det til Kommissionen.
Men forlængelse er ikke med selvfølge en god idé, mener forskningsleder Line Eldring ved den norske fagbevægelses forskningscenter Fafo.
I en analyse til Nordisk Ministerråd har hun set på effekten af bevægeligheden for arbejdstagere og tjenesteydere fra de ny medlemslande.
Konklusion:
Den største forandring er sket i den gråzone som ikke dækkes af de forskellige overgangsordninger.
Argumentet for overgangsordninger er at de giver en vis beskyttelse af lønmodtagere, ved at afværge de værste former for udnyttelse, mener hun.
»Argumentet imod ordningerne er at de er med til at forskubbe efterspørgslen af arbejdskraft til udstationerede og selvstændige, og det skaber en utilsigtet konkurrence mellem forskellige ansættelsesformer. Og da der er tale om en midlertidig løsning risikerer man at skubbe problemerne foran sig.«
Vil du gå så langt som til at sige at ordningerne gør mere skade end gavn?
»For Norges del er det i hvert fald et meget relevant spørgsmål,« siger Line Eldring.
Analysen, og andet talmateriale, illustrerer også hvor stor usikkerheden er om virkeligheden bag de officielle tal.
Kommissionens oversigt over overgangsordningerne er efter forsinkelse nu annonceret til den 8. februar.
Men allerede to dage inden – den 6. februar – skal parterne på det danske arbejdsmarked have meldt deres holdning til Beskæftigelsesministeriet.
Indtil da har dansk LO ikke nogen officiel mening om hvorvidt Østaftalen skal fortsætte eller ej.