ARTIKLER


Stor gevinst ved at fjerne landbrugsstøtte

EU kan spare 90 milliarder kroner om året, hvis man halverer støtten til landbruget, siger OECD
Af Sven Skovmand
2. juli 2006

EU-landene vil tjene cirka 15 milliarder dollars om året – knap 90 milliarder kroner – hvis de halverer landbrugsstøtten og giver andre landes landbrug fri adgang til deres marked.

Det siger den vestlige samarbejdsorganisation OECD i en rapport, der beskrives i Berlingske Tidende 16.6.2006.

En af forfatterne til rapporten, Ken Ash, tilføjer, at vurderingen er i den lave ende, og at gevinsten sandsynligvis vil være større.

80 procent af gevinsten opstår ved, at man fjerner tolden på udenlandske fødevarer og derved gør dem billigere.