NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Thor Pedersen, regeringens kassemester, og for tiden storleverandør af velfærdsargumenter til forældre og pædagoger, blev fredag i sidste uge den første danske minister som fik forhandlingsmandat fra Folketingets Europaudvalg, mens repræsentanter for pressen og andre udenforstående så på og lyttede med.
Den slags præciseringer af hvad en dansk minister kan gå med til i EU, var indtil da kun blevet givet og modtaget bag lukkede døre.
Indrømmet: Interessen for den nye begivenhed var til at overskue. Der var stole nok til de fremmødte.
Og der var mere forstyrrende larm gennem et åbent vindue end den bedøvende lyd af historiske vingesus.
Det første åbne Europaudvalgsmøde blev indledt med en deputation fra JuniBevægelsen. Den slags er set før.
Men i fredags havde de fremmødte Hanne Dahl og Jens-Peter Bonde blomster med til udvalgsformand Elisabeth Arnold. Og det var vist nok noget nyt.
Så blev der blev sagt til lykke med begivenheden, og der blev spurgt pænt og interesseret fra flere af udvalgets medlemmer om hvilke åbenhedsinitiativer som JuniBevægelsen mener herefter presser sig på.
Straks var så de 15 minutter af deputationens afsatte tid brugt op, og det var tid til at gå ministerens mandat efter i sømmene op til ugens møde mellem økonomi- og finansministre; ÿKOFIN.
Enhedslistens Per Clausen sagde blandt andet fra over for en løftet pegefinger til Ungarn, og de foreslåede synspunkter på det ungarske budgetunderskud.
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, erklærede at han ikke kunne støtte et bidrag til Moldova. Men der udover var der ingen større slinger i valsen.
Thor Pedersen fik det mandat han bad om og så var det blevet tid til en gang sværdfægtning med transportminister Flemming Hansen.
Men på det tidspunkt var NOTAT's medarbejder gået, hvilket godt nok ikke var en skelsættende begivenhed i og for sig, men alligevel ikke helt uden betydning set som et eksempel.
Den nye åbenhed har som så meget andet en pris. Den kan måles i tid.
I fredags var det Venstres Charlotte Antonsen som bevidst demonstrerede åbenhedens omkostninger.
Som modstander af de nu besluttede åbne udvalgsmøder mente Charlotte Antonsen at det var hendes ret, for ikke at sige pligt, at fremlægge Venstres synspunkter, da det åbne udvalgsmøde kom til at svare til en førstebehandling i Folketinget, der hvor alle siger deres mening.
Det gjorde Charlotte Antonsen så ganske godt og grundigt, til slet skjult irritation fra enkelte andre medlemmer af udvalget.
Hvor mange repræsentanter for den fjerde statsmagt som holdt ud helt til mødets slut kan NOTAT's udsendte af omtalte grunde ikke gøre rede for.
Det er ikke altid lige nemt for små redaktioner – og tilsyneladende ikke interessant nok for de store – at afsætte tid til de åbne udvalgsmøder som det nu bliver muligt at følge.
Det forhindrer ikke at fredagens begivenhed var historisk på sin egen måde.
Dertil kan man konstatere at hverken udvalgets medlemmer eller ministrene Pedersen og Hansen, så ud til at tage skade af at argumentere for sine standpunkter mens udenforstående lyttede med, selv om de ikke var så mange, og selv om de der var der ikke rigtigt fandt noget afgørende nyt at rapportere om.
Dagsordenen for Europaudvalgets møder kan ses under »udvalg« på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Interesserede som ikke har pressekort eller anden adgang til Christiansborg skal melde sig i forvejen for at overvære udvalgsmøderne. De finder oftest sted fredage med start om formiddagen.