Til næste år må slik og sodavand kaldes sundt

Efter flere års kamp har Danmark nu mistet retten til at forbyde sundheds- og ernæringsanprisning af underlødige fødevarer.
Af Ib Roslund
1. juni 2006

Fra 2007 må producenter gerne markedsføre slik og sodavand med at de indeholder sunde og næringsrige ingredienser.

Danmark har hidtil haft den politik at det er tilladt for varer som rugbrød og grøntsager, men ikke for såkaldte underlødige og generelt usunde produkter. Men Danmark er kommet i mindretal og får til næste år påtvunget EU's nye regler på området. Det er konsekvensen af EU-parlamentets andenbehandling af et kompromisforslag om anprisning af fødevarer.

Vildledende information

Andenbehandlingen skete i Strasbourg den 16. maj efter flere års forhandlinger mellem EU-kommissionen, Rådet og EU-parlamentet.

Det største stridspunkt i forhandlingerne har været spørgsmålet om, hvorvidt fødevarer skal opfylde såkaldte ernæringsprofiler for at kunne ernærings- eller sundhedsanprise – herunder hvilke typer fødevarer der må markedsføres som sunde eller næringsrige.

»Europa-Parlamentets forslag åbner op for anprisninger af usunde produkter. Det vil for det første medføre dårlig og vildledende information til forbrugerne«, har Forbrugerrådet skrevet i sit høringssvar til Fødevarestyrelsen.

I Forbrugerrådet vurderer fødevarepolitisk medarbejder Sofie Krogh Andersen at det stadig er tilfældet i forhold til de regler, der gælder i Danmark i dag. Men hun ser dog også fordele i kompromisset.

Amerikanske undersøgelser viser ifølge Forbrugerrådet at forbrugerne misfortolker anprisningerne. De forstår ikke anprisningernes egentlige budskab, og de tillægger anpriste produkter egenskaber, de ikke har. Desuden læser forbrugerne ikke varedeklarationen, når varen er forsynet med en anprisning på forsiden.

Barfoeds appel uden held

Kompromisset ligger ikke inden for det mandat, som Folketinget har givet regeringen, så Danmark hører til det mindretal på fem lande, der hidtil har modsat sig kompromisset. Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) havde forud for EU-parlamentets andenbehandling ligefrem opfordret de danske EU-parlamentarikere til ikke kun at stemme imod, men også at overtale andre parlamentarikere til at sige fra.

»Vi er imod kompromisset, fordi de nye regler åbner for at anprise direkte usunde fødevarer som for eksempel slik og sodavand med at de har en gavnlig egenskab f.eks. »beriget med calcium«. Det eneste krav er at det samtidig fremgår af pakningen at f.eks. sodavanden indeholder meget sukker. Det er efter min mening stærkt problematisk at mærke fødevarer med modsatrettede budskaber, fordi det forringer forbrugernes mulighed for at gennemskue, hvilke fødevarer der er sunde og usunde. Derfor vil jeg nu rette henvendelse til de danske europaparlamentarikere og opfordre dem til at stemme imod det nye forslag«, lød det fra Lars Barfoed.

Mogens Camre fra Dansk Folkeparti valgte som den eneste at gå imod regeringens opfordring og stemte i EU-parlamentet for kompromisset. De øvrige tilstedeværende danskere stemte imod, herunder Ole Krarup (N), Jens-Peter Bonde (J), Anders Samuelsen (RV), Poul Nyrup Rasmussen (S) og Karin Riis-Jørgensen (V).

Ialt stemte 85 imod, mens 513 stemte for forslaget. Blandt tilhængerne var den svenske socialdemokrat ³sa Westlund som argumenterede med at »forbrugerne skal træffe sunde valg på basis af alsidig information«.

Bøje af eller gå enegang?

Nu skal kompromisforslaget kun godkendes af et kvalificeret flertal på et snarligt møde i Rådet, hvor der ikke er et blokerende mindretal, selvom den danske regering ventes at fastholde sit nej. Datoen for vedtagelsen ligger endnu ikke fast. Men seks måneder efter skal reglerne føres ud i livet.

Fra EU-kritisk hold er der kommet en klar opfordring til at gå enegang:

»Den danske holdning bygger på almindelig sund fornuft. Hvis vi skal bevare blot en smule af den, så er det på tide at regeringen og Folketinget sætter alvor bag deres pæne ord og lader Danmark gå enegang«, siger Karina Rohr Sørensen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU.