V og K siger nej i Danmark, men stemmer ja i EU

Regeringens afstandstagen fra forslaget til servicedirektiv deles ikke af de to partiers EU-parlamentarikere. Gitte Seeberg agter ikke at stemme efter sin partiformands ønske.
Af Staffan Dahllöf
15. januar 2006

EU-parlamentarikere fra de to regeringspartier er ikke på linje med regeringen om forslaget til servicedirektiv.

Venstres Karin Riis Jørgensen har længe været en varm fortaler for det forslag, som hendes partiformand, statsminister Anders Fogh Rasmussen har dømt ude som udueligt.

Men også den konservative Gitte Seeberg undsiger regeringens holdning og sin egen partiformand.

»Jeg ved godt at Bendt Bendtsen i hovedtræk støtter Gebhardts holdninger (Evelyn Gebhardt er den socialdemokratiske hovedrapportør i Parlamentet – red.), men jeg vil altså følge EPP-gruppens linje,« siger hun.

Sundhedsydelser måske med

Den konservative EPP-gruppes linje går ud på at forsvare det centrale oprindelseslandsprincip, om end med nogle flere forbehold, end den liberale partigruppe som Venstre og den radikale Anders Samuelsen indgår i.

Ved afstemningen i parlamentets markedsudvalg i november forhindrede to britiske EPP-medlemmer vedtagelsen af et forslag om at privatfinansierede lægebesøg skal omfattes af direktivet.

Ved den endelige afstemning, planlagt til midten af februar, ventes mere »liberalistiske« EPP-medlemmer at bringe det forslag på bane påny.

»På de gruppemøder, hvor jeg har deltaget, har der været enighed om linjen. Men jeg har ikke fulgt markedsudvalgets afstemninger i detaljer og tør ikke lægge hovedet på blokken på hvad det vil ende med, « siger Gitte Seeberg.

Bendtsen løfter pegefinger

Splittelsen mellem regeringen og dens EU-parlamentarikere, bliver tydeliggjort af et brev til samtlige danske medlemmer af EU-parlamentet fra den konservative økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

---

Regeringens advarsler preller af på EU-parlamentarikere

I et brev til alle 14 danske medlemmer af EU-parlamentet, sendt før jul, gentager økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen regeringens kendte standpunkt at Kommissionens forslag til Servicedirektiv ikke er den rigtige måde at håndtere ønsket om et indre marked for tjenesteydelser på.

I brevet opremser ministeren seks problematiske elementer i Kommissionens forslag – se boks.

Men Bendt Bendtsens løftede pegefinger får ikke det eneste danske medlem af den dominerende EPP-gruppe i Parlamentet mere kritisk stemt til direktivforslaget.

At starte hvor det ikke gør ondt

»Vi har nu oplevet flere gange at regeringen gør sin holdning klar på den måde. Det er udmærket at vi ved præcis hvilke holdninger som afspejler flertallet i Folketinget,« siger Gitte Seeberg.

Men det er ikke en udmelding som får dig til at overveje hvordan du vil stemme?

»Nej, jeg støtter op om EPP-gruppens linje.«

Karin Riis-Jørgensen (V) sagde i september sidste år at hun kan gå med til visse indskrænkninger af forslaget men kun af taktiske grunde:

»Vi er parate til at vente nogle år på at få de sektorer med, som der er størst politisk usikkerhed om. Så må vi starte dÈr, hvor det ikke gør så ondt i maven, men hvis man starter med at undtage en masse ting, så går det imod formålet med direktivet.«

Østrigsk-finsk finale?

Når Parlamentet har stemt om sine ændringsforslag vil det være op til Kommissionen at vurdere hvor meget eller hvor lidt parlamentets synspunkter skal veje i det forslag som medlemslandene fortsætter med at forhandle om i Ministerrådet.

Det østrigske, og det kommende finske, EU-formandskab skriver i et fælles arbejdsprogram at man er indstillet på at afslutte de forhandlinger i år.

Den østrigske premierminister Wolfgang Schüssel skruede i mandags en anelse op for forventningerne, da han på et pressemøde sagde at Østrig vil prøve at finde en løsning inden udgangen af juni.

Bendt Bendtsens seks problemer

I sit brev til de 14 danske EU-parlamentariker om regeringens holdning til Servicedirektivet fremhæver Bendt Bendtsen seks problemer med det aktuelle forslag:

• Uklart hvilke nationale regler som omfattes af forslaget

• Grænser for miljø og forbrugerbeskyttelse indskrænkes

• Risiko for konkurrence på de lavest mulige fællesnævnere

• Kontrol forudsætter kendskab til lovene i 25 lande

• Usikre retslige tilstande for virksomheder

• Uklart om påvirkning af udstationeringsdirektiv.

Brevet kan findes på eu-oplysningens hjemmeside, se under

det indre marked på http://www.eu-oplysningen.dk/dokumenter/status/alle

(www.eu-oplysningen.dk/upload/application/pdf/c771e9b6/5.pdf)

---

Heftig debat om resterende spørgsmål

Kerne i forslaget er oprindelseslandsprincippet: En virksomhed som er etableret i f.eks. Slovakiet skal have de samme muligheder for at tilbyde sine ydelser i Danmark, som man har det derhjemme.

Det vigtigste kritikpunkt er at princippet vil føre til dumping af løn og ansættelsesvilkår. Derved opstår risiko for konkurrence på den laveste fællesnævner.

Men oprindelseslandsprincippet vil også, ifølge kritikerne, få følger for miljøregulering og forbrugerbeskyttelse.

Yderligere et kritikpunkt, rejst af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, er at forslaget vil føre til en retslig usikkerhed:

En virksomhed risikerer at blive straffet for en handling som er lovlig der hvor man virker, men ulovlig i hjemlandet. Modsat vil danske myndigheder ikke kunne straffe en serviceudbyder hvis der ikke er tale om en strafbar gerning i dennes hjemland.

Forslaget og kritikken deler vandene på flere måder på kryds og tværs: Afreguleringslande mod protektionister. Venstrefløj mod liberalister. Gamle EU-lande mod nye. Og nu også den danske regering mod V- og K-parlamentarikere.

Efter behandling i to af EU-parlamentets udvalg, men inden den afgørende afstemning i Parlamentets plenum, findes der flere ændringsforslag som i varierende grad vil begrænse virkningen af det centrale hovedprincip:

Dumping eller ej

Hvad: Krav om at arbejdsmarkedsforhold ikke må påvirkes er rejst af et stort flertal i Parlamentets beskæftigelsesudvalg, og gentaget i en noget mindre skrap udgave af et noget mindre flertal i markedsudvalget.

Hvordan: Det skal stå klart udtalt at reglerne ikke omfatter løn- og ansættelsesvilkår og at det gældende Udstationeringsdirektiv ikke sættes til side af Servicedirektivet.

Uklart: Selv om Udstationeringsdirektivet fortsat skal gælde risikerer det at blive virkningsløst hvis værtslandet forhindres i at stilles krav om at en udenlandsk virksomhed skal være registreret der hvor man virker, have dokumentation over sine ansatte, og en personlig repræsentant at forhandle med.

Undtagelser

Hvad: Kommissionen foreslog fra starten at direktivet ikke skal gælde for finansielle tjenesteydelser og telekommunikation som omfattes af anden EU-lovgivning, for visse transporter, for myndighedsudøvelse, og for håndtering af skatter og afgifter.

Derudover forslag om undtagelse for

- radio, fjernsyn og film (»audiovisuelle ydelser«)

- juridisk rådgivning (for så vidt dækket af andre EU-regler)

- spil, kasinoer og lotterier

- notarer, fogeder og lignende tjenester knyttet til myndigheder

- serviceydelser af almen interesse, herunder social- og sundhedsydelser (skattefinansierede »velfærdsydelser«).

Hvordan: Undtagelserne kan enten fremgå af en begrænsende definition af hvad direktivet dækker, eller ved en eller flere undtagelser, eller ved en kombination af begge dele.

Uklart: »Serviceydelser af almen økonomisk interesse« skal omfattes af direktivet, men ikke »serviceydelser af almen interesse«. Ingen klar definition af de to begreber. Medlemslandene må selv fortolke hvori forskellen består, noget som i den sidste ende vil kunne føre til at fortolkningstvister bliver afgjort af EU-domstolen.

Principper mod principper

Hvad: Oprindelseslandets regler, eller værtslandets? Liberalisering eller sociale hensyn?

Hvordan: Servicedirektivet trækker i modsat retning af det eksisterende udstationeringsdirektiv. Visse velfærdsydelser (»serviceydelser af almen interesse«) havner udenfor direktivets rækkevidde, men andre (»serviceydelser af almen økonomisk interesse«) skal omfattes. Endelig kan enhver indsnævring af oprindelseslandsprincippet menes at være et brud på traktatens regler om fri bevægelighed, og forbudet mod diskriminering efter nationalitet.

Uklart: Hvis forslaget, som Kommissionen mener det, kun er en udmøntning af allerede etablerede og vedtagne principper, så vil den afgørende fortolkning til hver en tid ligge hos EF-domstolen.